142 / 221
Jan Ingemann Sørensen
som Frimester, være pligtige til, under
de nu bestaaende forhold og saalænge
disse ikke med Lovgivningen under-
gaae nogen forandring, at underkas
te sig bemeldte Examen«. Og det vid
ste oldermanden åbenbart godt, for
han sluttede brevet af med et »løv
rigt er der fra Lavets Side Intet imod,
at det Ansøgte bevilges«.21
Til trods for at antallet af barber-
frimestre i København var stadig sti
gende og hovedparten af disse var re
gistreret i barberlavets egne proto
koller og betalte tidepenge til lavet,
forsøgte oldermanden at fastholde de
gamle lavsprincipper. Oldermand F. A.
Wilhelm måtte da også straks i det
nye år, atter på opfordring fra Magi
straten, uddybe de erklæringer han
var kommet med i brevet lige før jul.
Denne gang drejede det sig især om
hans påstand om, at de barberfri-
mestre, Wiedemann havde været an
sat hos, ikke var kontrolleret af lavet
og at dette skulle have opsættende
konsekvenser for tildeling af borger
skab. Oldermanden svarede den 14.
januar 1856: »Efter givne Anledning
tillader jeg mig herved tjenestligt at
meddele, at de Barberfrimestre, hos
hvem Barbersvend August Johan Wie
demann har conditioneret, er det kun
Lavet bekjendt, at Klepse havde Til
ladelse til at holde Svend«.2 Såvel
Wiedemanns egen far, som frimester
Stahl, betalte tidepenge til lavet; men
var de, når alt kom til alt, anerkendt
af lavet?
August Wiedemann får borger
brev
I april 1855 blev Wiedemann den
eneste ansatte hos Stahl. Hans kol
lega, Ernst W. Klein, skulle til at ar
bejde på Toldbodvejen hos Wiede-
manns far. Først i januar kvartal 1856
fik August Wiedemann en ny kollega.
Stahl havde ansat Julius Dobberke
fra Berlin, som 2. svend.23
Den 1. februar 1856 anbefalede Kø
benhavns Rådstue Indenrigsministe
riet at give August Wiedemann tilla
delse til at etablere sig som frimes
ter i København. Magistraten tog i
betragtning, at August Wiedemann
havde været ved lavet i næsten 5 år
»dels for afdøde Barberfrimester Klep
se dels hos Barberfrimester J. Wie
demann og Stahl, men at af disse ik
kun den Førstværende, efter hvad
Oldermandens medfølgende nærmere
Forklaring af 14d. f. Md. viser, har væ
ret berettiget til Svendehold. Uagtet
Supplikanten saaledes ikkun ifølge de
bestaaende Regler, har Adgang til at
vinde Borgerskab som Frimester, tror
vi dog, efter Omstændighederne«.24
10 dage senere gav Indenrigsmi
nisteriet Københavns Magistrat tilla
delse til at udstede de fornødne pa
pirer, så August Wiedemann kunne
etablere sig som selvstændig barber
frimester i København.25Det tog ikke
lang tid, så kom der besked til Au
gust Wiedemann i hans hjem i Bor
gergade 94. Han skulle stille på Kø
benhavns Rådstues 2. sekretariat lør
dag den 23. februar 1856, kl. 13. En
delig lykkedes det August Wiedemann
at blive indehaver af et borgerbrev -
dog skulle han lige betale 7 mark og
48 skilling, før alt var helt i orden.
Sagens konsekvenser
Da Stahl i januar kvartal fik bogført
sin betaling af tidepenge i forbindelse
med hans ansættelse af Julius Dob
berke fra Berlin, blev det sidste gang
138