— 48 —
Borgerrepræ sentationen i 1895 havde allagt et Besøg i Nat kaféerne for
at studere Forholdene, og navnlig i Biises Kafé var kommen i altfor
m un tert Selskab, hvor Spydighederne regnede om Ø rerne paa »de vise
Fædre« og sæ rlig rettedes mod Borgm ester Borup, blev d er g jo rt en
Ende paa den Herlighed. Hovedgrunden dertil var i V irkeligheden den
store Oprydningsproces efter Politiinspektør Korns Selvmord. Ved T il
læg til Politivedtægten af 9. Maj 1895 ophævedes disse Natkaféer fra 15.
Juli s. A.
Beværtningslivet h ar jo ellers formet sig ret adstadigt gennem de
svundne A arhundreder, og naar d er af og til klages over, at Lystig
heden h ar væ ret for stor, da er det altid den øvrige Befolkning, Kla
gerne rettes imod. Det er Gæsterne, der er gaaet over Stregen, ikke
Værterne. Egentlige Klager mod disse e r kun fremkommen omkring
ved 1720, da Øster-, Vester- og Nørre-Paradis sam t en fjerde F o rret
ning, limanuel Nordels Beværtning, kom i meget daarligt Ry, fordi Byens
Skøger havde deres T ilhold der. Den sidste Forretning blev bestyret
af Anna Polman, hvem Holberg om taler som Anne Hattemagers. Hun
blev tilsidst arresteret for Rufferi og udvist af Kongens Riger og Lande
efte r at være pisket paa Nytorv.
Struense-Perioden m edførte endvidere forskellige uheldige Forhold,
hvis V irkninger ogsaa viste sig indenfor Beværtningslivet. Politiets Myn
dighed var blevet stæ rk t beskaaret, og navnlig var dets V irksomhed
udelukkende henlagt til de offentlige Gader og Veje. I Husene maatte
Politiet kun komme, naar dets Assistance blev forlangt. Den eneste Und
tagelse var, at de om Dagen maatte foretage Undersøgelser hos Spise-
væ rter, Spækhøkere, Bagere og Slagtere for at se efter, at d er ikke an
vendtes usunde Madvarer, men ellers skulde Politiet »ikke bekym re sig
om, hvad d er i Folks Huse foregaar«.
Det vrim lede den Gang af Theskænkere, T rak tø rer, B illardholdere
og Væ rtshusholdere, Keglebaner, Spillehuse o. s. v. Hos Madame Coppy
i Admiralgade og Bøtten, H jørnet af F o rtu n stræ d e og Adm iralgade ho ld
tes d er Faraosbank hv er Aften. Struense gav endog officielt Mecklen-
burgeren Gabel Tilladelse til at oprette Restauration i Kongens Have
med en offentlig Faraosbank, samme Privilegium fik N iemann paa Ø ster
gade; de maatte betale hver 400 Rdlr. d erfor om A aret; Pengene gik til
en Opfostringsstiftelse for spæde Børn.
Paa denne Tid, omkring ved 1770, dukkede de saakaldte »lystige
Værter« op. De holdt kvindelige Lokkeduer i Forretningen, og da al
Politikontrol var udelukket, fandt der grove Udskejelser Sted. Tøjles
løsheden ved Hoffet sm ittede Befolkningen. Naar de Store kunde slaa