47 / 70
— 44
kom paa Vognmandsmarken. Denne Mark overdroges Vognmandslavet
1570 til Græsning, og gik først 1852 over til Kommunen.
Bellevue var et af de fashionableste Spisesteder. Her residerede Jo
han Simon Hytlinger og senere Rasmus Bagge.
Vi næ rm er os nu Begyndelsen af det 19. A arhundrede og K orpora
tionens Oprettelse. Der var stadig rigeligt med Penge blandt Befolk
ningen, og Pengene kom let. Med Handelens og Skibsfartens stæ rke
Opblom string havde København faktisk den Gang en ren „Gullasch
periode“.
V inhandler Haagen Hagen i Gotersgade efterlod sig ved sin Død i
1821 en Million Rdlr., og hans Formand, V intappersvenden Heinrich
Bolten, d er var gift med en Datter af den bekendte Væ rtshusholder
P eer Larsen (Holbergs Yndlingsvært) slog sig ved Spekulationer op til
Stadens rigeste Mand. Han ejede Sorgenfri Slot og flere Herregaarde,
udfoldede en Luksus, som ganske tog Vejret fra Medborgerne og købte
tilsid st en Barontitel. Samme Dag, han fik den, gik han ganske vist
fallit med en Gæld af 15 Millioner Rdlr. Men han tog fat paany og
efterlod ved sin Død sine to Børn hver cn Tønde Guld.
Indenfor den københavnske B evæ rterindustri spiller F orlystelses
an stalterne selvfølgelig ogsaa en sto r Rolle. Af Dansesalonerne er
»Kæden« vistnok den ældste. »Figaro« laa til at begynde med noget
tilbagetrukket fra Gaden; vi gengiver Billedet af det, som det saa ud,
fø r Forhuset opførtes.
V esterbro var bedst forsynet med Forlystelsessteder.
Her laa, om trent paa Colbjørnsensgades Grund, Skydeselskabets
Pavillon, der var fælles for Det borgerlige Skydeselskab og Pelikansel
skabet, saa fulgte Forlystelsesetablissem entet »Ægypten«, derefter Gæst-
givergaarden St. B jørnsdal, og endelig Det kgl. Skydeselskab, hvis Byg
ning indviedes 10. Maj 1787. Dette E tablissem ent blev hu rtig t b erøm t;
det hedder om det i en Beskrivelse fra ca. 1800, at det e r »en bekendt
god Beværtning, hvor endog Fremmede, d er komm er til Byen efter
Portens Lukning, kunne forefinde et bekvem t og anstændigt Natte-
herberge«.
Paa den anden Side af Vesterbrogade laa Gæstgivergaarden »Løven«
(Hj. af Stenosgade) samt en Række Kunstnertelte, hvo rfra Navnene
Cetti, Price og Casorti er gaaet over i Byens Historie.
En sæ rlig Omtale fo rtjener den gamle Beværtning „B rokkensbod“.
Den hed oprindelig „Brockens Bo“ og blev oprettet 18. Marts 1699 af
Toldbetjent Jens Sørensen Brock, d er havde væ ret T jen er hos Kong
Christian V. Han lavede en formelig Handel med Kongen, idet Bevillingen