49 / 70
— 40 —
mænd. (iæ sterne sam ledes i G ru p p e r om Bordene og drak Rødvin
eller Portvin, spillede Kort — ofte om D rikkevarer — og d isku terede.
Naar Aviserne kom, blev de læ st højt af en fastansat Forelæ ser, d er sad
inde med historiske og geografiske Kundskaber, saa han kunde fo rk lare
T ilhørerne, hvad de ikke kendte eller forstod. Madam Augsburg selv
lod sig sjæ ldent se; hun opholdt sig i sin P rivatlejlighed paa 1. Sal og-
overlod sin gamle T jener, Peter, at servere sam t drikke med og synge
med. Stuen var skummel og om Aftenen kun sparsom t oplyst af et P a r
Spædelys i B likstager paa de grøntmalede F y rretræ sb o rd e sam t to Lys
anbragt paa Væggen foran blankpolerede Messingskaale, d er reflekterede
Skinnet.
Udstyret paa de københavnske Bevæ rtninger og V instuer var i del
hele taget meget tarveligt. Selv i Sveitserkaféerne v ar det ret spartan sk .
Da Stephan å Porta ombyggede Minis F orretning paa H jørnet af Lille
Kongensgade, fik København den første fornemme Sveitserkafé, den h a r
endnu i Dag om trent sit davæ rende Udstyr og Udseende.
Den fineste Kafé var ellers Knirschs Kafé i Ilotel d ’Angleterre, h v o r
d er fandtes baade B illardstuer og i Haven en Keglebane. Her serveredes
Maden paa Borde med Dug paa, og Gæsterne fik Servietter. Andre Ste
d er fandtes d er kun tarvelige Fyrretræ s-Borde, h ø jst dækket med Voks
dug. Plat-de-menager kendtes ikke. Der var Saltkar, Peberbøsse og
Sennopskande paa hvert Bord, Servicet var af Tin eller Træ , og Gæ
sterne maatte tø rre sig om Munden med Bagen af Haanden. Der se r
veredes næsten overalt kun halve Po rtioner: »en halv Okse«, »en halv
Kalv«, »et halvt Svin« v ar Betegnelserne for en saadan Portion Okse-,
Kalve- og Svinesteg.
Den m oderne Gennembrudsmand blev R. T. Kehlet. Han o p retted e
paa H jørnet af Gotersgade og Grønnegade en Hot Kafé, hvor d er hold
tes mange baade uden- og indenlandske Blade, og han solgte sine V arer
for det halve af Sveitserpriserne. Mens Sveitserne f. Eks. tog 10—20
Skilling for en Kop Chokolade, tog Kehlet kun 0—8. Han fik da ogsaa
saa stæ rk Søgning, at han maatte flytte til et stø rre Hus i Gotersgade.
Senere etablerede han det bekendte Forlystelsessted »Rosenlund« paa
Værnedamsvej, og det var egenlig ham , d er gav Georg Garstensen Ideen
til Tivoli. B roderen Christian Kehlet oprettede i E richsens Palæ paa
Kongens Nytorv (nu Handelsbanken) en Kafé, som v ar Topmaalet af
Elegance; h e r gav et stort O rkester fire Gange om Ugen Koncerter. Han
købte senere i 1851 en Ejendom i F rederiksberg Allé, hvorjden bekendte
Restauratriee Madam Lynge havde boet, og anlagde h er »Alleenberg«.
F rederiksberg var. da stæ rkt besøgt af Københavnerne, og Thaarup*