Previous Page  52 / 70 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 70 Next Page
Page Background

- 49 —

sig løs, kunde de Smaa vel ogsaa. O verpræ sident V. A. Holstein m ed­

deler i sine Optegnelser Ira den Tid, at d er fandtes 45 saadanne »lystige«

Væ rter og Væ rtinder med ialt 111 »Opvartningsjomfruer« — »til deres

Næ rings Brug«. Særlig berygtet var »Mutter paa Trappen« i Grønnegade

med 3 saadanne kvindelige Væsener. Det var ingen Hemmelighed, hvad

d er foregik; Politiet vidste god Besked dermed, men Døren var lukket

for Betjentene; de kunde højest slaa ned paa dem, der kom berusede

fra disse Steder, og det gik forøvrigt ikke saa sjæ ldent for sig; thi »de

lystige Værter« skænkede Punsch for deres Gæster, og den Drik var

disse ikke vant til.

Men det er kun Undtagelser, der bek ræ fter den Regel, at Bevæ r­

te rn e b a r holdt god Justits, baade indenfor deres egne Rækker og

u d a d til. De h a r flere Gange faaet gennem ført Foranstaltninger, som

sikrede Ordenens Opretholdelse, men de h ar ikke altid hos Myndig­

hederne mødt Forstaaelse, og de har maattet kæmpe mod Smug-

forretninger, hvor al Slags Uvæsen gik i Svang til Skade for den v ir­

kelige Bevæ rterstands gode Navn og Rygte. Ligeledes h ar P ietisterne

ofte væ ret paa Nakken af dem og faaet sat Forfølgelser i Gang mod

dem.

Et karakteristisk Eksempel skal vi h er nævne. En Mand ved Navn

Jens Olesen Bang indgav i 1737 til Christian VI en Klage over T ilstan­

dene i Hovedstaden og afmalede deri Byen som et rent Sodoma. Han

om taler Væ rtshusene som de væ rste Steder og skriver, at de er »Djæ­

velens levende Pauluner, hvor G jæsterne kunne gjøre alt, hvad de ville,

»da ingen Hund g jøer af dem«. Derfor bør Kongen »rent ødelægge

Væ rtshusene ved strængelige og haarde Tilsynsmænd.«

Denne Klage blev energisk imødegaaet af Politimesteren, Hr. E rik

Torm , d er stemplede Bangs Skildring som ganske overdreven og om

Væ rtshusene bl. a. siger, at d er nok er et stort Antal af disse, men det

vilde af mange Grunde væ re uhensigtsmæ ssigt at indskrænke Tallet.

G rundejerne vilde lide utaalelig Skade, det vilde blive vanskeligt at

skaffe Kvarter til fremmede osv.

Og overfor Bangs Forslag om at lukke Værtshusene om Søndagen

efte r Kl. 5, sk riv er Politim esteren, at det vil have mange slemme Føl­

ger, „thi Haandværkssvende, Soldater og andre saadanne Mennesker, som

ikke havde andre Steder at være paa end deres Mestres Lofter og de

dennem anviste Kvarterer, vilde da slaa sig sammen i P artier og paa

Lofterne holde indbyrdes Væ rtskaber ved Drik og Spil, Tobakssmøgning

sam t Ildspaalæggelse i G ryder eller P o tter til Husenes og den ganske

Stads stø rste Pericul og Fare, foruden den Ulykke, disse Mennesker i