162 / 229
J O H N E R I C H S E N
tænkt som tvillingehuse) markeret med rødt. Gaden, som be
nævnes allé, ses beplantet med træer —det var også tanken at en
sådan allé skulle anbringes på Sankt Annæ Plads.
Denne parallelitet vil måske forekomme noget subtil - en idé
udkastet ved arkitektens tegnebord, som ikke ville kunne erkendes
i virkeligheden. Men Eigtved har snarere haft facadevirkningen
for øje. Den 165 meter lange strækning fra Bredgade til Amalie-
gade ville forekomme urimelig tom, hvis man ikke anbragte huse
ud til den. Værst ville det være ved Sankt Annæ Plads, hvor stræk
ningen ville blive slap med to palæer for enden og ingenting i
midten. Engerslevs og Rasmussens tvillingehuse blev det samlende
midtpunkt.
Rejser vi bygninger på grundene, tegner der sig et meget inter
essant billede af Sankt Annæ Plads’ nordside. Hjørnet til venstre
er kraftigt markeret af Lintrups palæ; så følger en teglhængt mur,
som når helt hen til naboen i nr. 7. Muren rummer porte ind til
gården, og dens overkant er i niveau med palæets kordongesims. I
virkeligheden udgør muren tillige facade og gavl af to lave huse,
hvis tage anes bag den. Muren er inddelt i lodrette fag af blæn
dinger med de karakteristiske eigtvedske øreliséner. I Frederiksgade
og Toldbodgade ses endnu mure af denne type. Præcis midt for
Bredgade-Amaliegade ligger Engerslevs og Rasmussens tvillinge
huse, som tilsammen udgør en fasttømret centralblok; portene er
naturligvis anbragt symmetrisk i ydersiden af begge bygninger.
Herefter kommer von der Ostens grund, som afgrænses af en 40
alen lang mur mage til Lintrups; muren fortsætter som facade til
et langt lavt hus, der går helt hen til hovedbygningen. Pudsigt nok
er von der Ostens mur en halv alen lavere end Lintrups.
Hvordan Eigtved havde tænkt sig Frederiksstadens nordende,
kan ikke siges med sikkerhed. Her kunne man nok ikke forvente,
at nogen skulle opføre palæer — det var jo bydelens »tungeste«
1 6 0