161 / 229
F R E D E R I K S S T A D E N S F Ø R S T E B O R G E R H U S E
grundes placering. På hjørnet af Norgesgade og Sankt Annæ Gade
ses Lintrups plads og modsat von der Ostens; de måler hver
60 X
i i i
alen. Ind imellem skyder Engerslevs og Rasmussens
smalle grunde sig. De er også nøjagtig lige store: 20 X go alen. Et
blik på planen godtgør, at disse to grunde har en enestående be
liggenhed, idet de vender nord-syd, mens alle andre er orienteret
øst-vest.
Vore fire bygherrer var blandt de allerførste, som meldte sig
for at få grunde, og deres målebreve er tillige nogle af de tidligst
daterede. Så rejser spørgsmålet sig, om de selv har valgt denne
placering, eller om de har fået den anvist. Arkiverne har ikke
efterladt præcise oplysninger om disse forhold, så vi er henvist til
formodninger. Det står fast, at Eigtveds forsvundne generalplan,
dateret 25. september 1749, indeholdt såvel en plan for bebyggel
sen som en facadetegning.41 Det er nærliggende at antage, at
denne plan så ud nogenlunde som fig. 2, i alle tilfælde hvad an
går den centrale plads og den del af kvarteret, som er nærmest
den gamle by, thi her begyndte udstykningen. Man må nok fore
stille sig, at placeringen har haft karakter af en kombination af
anvisning og valg, idet liebhaverne inden for det givne (Eigtveds
plan) frit kunne vælge den eller de grunde, de måtte ønske.
Hakon Lund har påvist, at Eigtved allerede i 175 1 og atter i
1754 tænkte sig arrangementet af grunde ud til Sankt Annæ
Plads gentaget i Frederiksstadens nordlige ende, altså ud til den
ikke længere existerende tværgade, parallel med pladsen, som
ses til venstre på fig. 2.42 Her ville Eigtved i forbindelse med hospi
talet placere et hus til venerisk syge. Dette skulle anbringes lige
som Engerslevs og Rasmussens bygninger. En senere funden plan
viser netop denne placering af veneriker-huset, som iøvrigt aldrig
opførtes.43 Grundstykkerne, thi der er to, er nøjagtig lige så store
som Engerslevs og Rasmussens, og ud til gaden er huset (måske
*59