Previous Page  157 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 157 / 229 Next Page
Page Background

F R E D E R I K S S T A D E N S F Ø R S T E B O R G E R H U S E

håndværksmestre, som Eigtved må have kendt personligt, under

hånden fik at vide, at de godt kunne begynde deres byggeri, selv

om approbationen endnu ikke var påtegnet. Man kan vel også

tænke sig, at de kunne grave fundamentgrøfter og iværksætte op­

førelsen, selv om facadetegningen ikke forelå endelig afklaret;

husenes dimensioner var jo givne med grundens bredde, og myn­

dighederne var blot interesseret i at censurere facaden. Endelig

behøver stadsbygmesterens indberetning, om at husene var færdige

den 5. maj, jo ikke være ensbetydende med, at de var klar til ind­

flytning. Hvornår er et hus færdigt? Det bliver lidt tilfældigt,

hvilken grænse man sætter og dermed også hvilken dato. Stads­

bygmesteren interesserede sig ifølge instruksen for grundmurede

huse, og mon ikke han har været tilfreds, når han kunne konsta­

tere, at her stod et hus i grundmur til alle fire sider? Lægger man

til disse forhold, at det drejede sig om to bygningshåndværkere, som

sikkert bistod hinanden, ja så kunne de vel opføre et byggeri af

denne størrelse i løbet af ganske kort tid.

Den 1 1 . december 1750 lånte Peder Rasmussen 3000 rdl. mod

første prioritet i den »nyopbygte gård«;28 ved optagelsen af lånet

forpligtede han sig til at assurere ejendommen »til førstkommende

påske, når gården vorder beboed«.29 Assureret blev den ikke før

den 28. maj, hvor to vurderingsmestre fra brandforsikringen stillede

og gennemgik huset fra kælder til kvist. De taxerede det med for­

hus, side- og tværhus til 7000 rdl.; ejeren accepterede vurderingen

og tegnede en police lydende på denne sum.30 Naboen, Niels En-

gerslev, forsikrede ikke sin ejendom før i januar 1753, men han

beboede Sankt Annæ Plads 7 allerede fra efteråret 17 5 1, og første­

salen havde han lejet ud. Frederiksstadens bygherrer skulle nyde

indkvarteringsfrihed i 30 år, men de som havde borgerskab, skulle

betale næringsskat, hvorfor de ses optaget i indkvarteringsmand­

tallet, så såre ejendommen er beboet. Første gang, vi træffer de

J5 5