158 / 229
J O H N E R I C H S E N
to håndværksmestre i mandtallet under Sankt Annæ Gade, er i
1 7 5 1 beregnet for perioden mikkelsdag til påske.32
Begge huse er i dag stærkt ombygget, men deres oprindelige ud
seende kendes dels fra brandtaxationer og magistratens vurde
ringsforretninger og dels fra en ældre opmåling.33 I dette Frede-
riksstadens tidligste byggeri fastlagde Eigtved en prototype, som
med små ændringer gik igen adskillige steder i den ny bydel.
Huset består af kælder og derover to et halvt stokværk; det er
syv fag bredt. Porten er anbragt til den ene side og fylder to fag.
Facadens midtparti er trukket svagt frem, og vinduerne heri
er omgivet af sandstensrammer. Midtpartiet krones af en lav fron-
ton. Første stokværk og beletagen adskilles af en kordongesims.
Eigtved vidste at variere dette enkle mønster; husene kunne have
flere eller færre fag —ikke nødvendigvis afhængigt af bredden -
og det nederste stokværk kunne prydes med en vandret fugning.
Mellem beletagens og mezzaninens vinduer kunne indsættes fine
murblændinger. De fleste facader blev vandskuret, så de fik en
ganske lys karakter. Omtrent en snes borgerhuse af denne type
opførtes i Frederiksstaden, og nogle af palæerne som for exempel
Lintrups og von der Ostens var varianter af temaet. Af denne
type borgerhuse har man hidtil kunnet henføre syv til Eigtved,
mens man har formodet, at tegningerne til de øvrige huse, opført i
Eigtveds levetid (han døde i sommeren 1754) ligeledes var hof
bygmesterens egenhændige værker.34 Nu kan endnu fem huse
med sikkerhed henføres til ham, nemlig Amaliegade 1 1 , 13 og 22
samt to til, som for længst er nedrevet.35
Uden for denne type falder Amaliegade 15 og 17, som også er
sikre eigtvedhuse. Således kan ialt 14 af Frederiksstadens borger
huse henføres til denne arkitekt, der jo ifølge reskript af 28. april
1750 skulle forsyne de byggende med gratis tegninger. Intetsteds
1 5b