178 / 654
1 6 8
Vilh. Lorenzen
Hvem kunde man herhjemme henvende sig til?
Man maa aabenbart her se helt bort fra den adelige
Matematiker, Niels Gyntelberg, der 2. Februar 1661 fik
Bestalling som „Rigens Bygmester“ saavel i civil som
militær Arkitektur, thi hans Stilling har nærmest svaret
til en Generalbygmesters.8) Han døde kort efter, og Em
bedet forblev ubesat i hele Frederik III’s Tid.
Af Mænd med ingeniørmæssig Uddannelse havde man
i sin Tid — 1650 — med store Forventninger indkaldt
den hollandske Fortifikationsekspert, Kvartermester
Pierre de Perceval
for at modernisere Gliickstadts Fæst
ningsværker, men han synes at være blevet en Skuffelse
og gled vistnok allerede 1660 ud af dansk T jeneste.9)
Til Gengæld havde vi af hjem lige Kræfter en Mand som
General
Axel Urup,
i sin Tid vor største Kapacitet, men,
ved 1660, 59 Aar gammel og næppe fuldt arbejdsdygtig
og helt i Føling med Tiden.10) Med T illiden til ham var
det øjensyn lig ikke mere videre bevendt — uvillig ind
stillet overfor Regeringsforandringen som han ogsaa
var. Axel Urup blev vraget, sikkert til sin egen store
Fortryd else!
Ser man ud over Landets daværende Bestand af Inge
niører i Hærens Tjeneste, var der — blandt de faa, der
kendes — enkelte Dygtigheder. Men der var noget til
fældigt over den hele Ordning af vort m ilitære Ingeniør
væsen. Hærens Ingeniører var endnu ikke organiserede
— det skete først 1684 — og var henlagt under General
staben, idet de sorterede under Generalkvartermestre.
1660 var Oberst W illum Lobrecht Generalkvartermester
for Danmark og Hertugdømmerne, W illem Coucheron
8) V ilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936, p. 6.
9) Hirsch: Anf. Arb. — V ilh. Lorenzen: Christian IV’s Byanlæg,
1937, p. 342.
10) Vilh. Lorenzen: Anf.-V., p. 32 ff.