177 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
1 6 7
Bastionen og dens Detailkonstruktion som Befæstnin
gens væsentligste Led. Hans Ven var den berømte S. L.
Vauban (1633— 1707), hvis Fæstninger blev forbilledlige
for en lang Eftertid. Hver Ingeniør af nogen Betydning
udarbejdede sin egen Modifikation af Pagans eller Vau-
bans Systemer og anbefalede selvsagt sit eget som det
bedste og mest ufejlbare. Til de mere selvstændige hører
Hollænderen Henrik Ruse, der 1654 havde udgivet sit
berømte, men ganske vist omdisputerede Værk: Ver-
sterckte Vesting, nærmest byggende paa Pagans System.
Ruse vil dog ikke „lære Fortifikationen fra Grunden af,
men vise de Forstandige og i Videnskaben Erfarne den
moderne Fortifikations Svagheder, samt hvorledes disse
Mangler kunne afhjæ lpes og Fæstninger gøres uforholds
mæssigt stærkere.“6)
Det Spørgsmaal, Regeringen efter Krig og Belejring
nu maatte stille sig selv, var, om vi herhjemme raadede
over en fuldt moderne indstillet Fæstningsingeniør og
tilmed en Mand af saadant Format, at man turde betro
ham Ansvaret for en Modernisering af Rigets Hoved
fæstning og Orlogshavn — helst ogsaa af Rigets øvrige
forsømte Fæstninger. Thi det nye Krigskollegium var
allerede i December 1660 ivrigt beskæftiget med vigtige
Overvejelser angaaende Arbejder, der skulde foretages
det følgende Aar, med Planer til en Forstærkning af Ka
stellet mod Søsiden. En Dæmning med dækket Vej —
Begyndelsen til den senere Langeliniepromenade — var
man dog allerede gaaet i Gang med straks efter Fred
slutningen.7)
6) Jahn gengiver i: Henrik Ruse, 1849, p. 5 ff, Hovedtrækkene
i Ruses System . —- Jvf. V. Krohn: Kastellets Volde og Udenværker,
p. 18 f. — Jeg benytter her Lejligheden til at bringe Generalmajor
H. U. Ramsing m in bedste Tak for Raad og Anvisninger under
Udarbejdelsen af nærværende A fhandling.
7) Jahn: Henrik Ruse, p. 15.