![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0174.jpg)
1 6 4
V ilh. Lorenzen
Som Fæstningsby, endda Rigets største Vaabenplads,
— og som Orlogshavn — maatte Fæstningsværker og
andre m ilitære Anlæg ved mange Lejligheder blive be
stemmende ogsaa for andre bybygningsmæssige, men
forøvrigt rent civile Forhold.
Hvilke tekn iske Kræfter Byen selv og den enevældige
Regering raadede over i Perioden 1660— 1750, anvende
lige til Bybygningsarbejder af alle Slags, vil, saa vidt mu
ligt, blive oplyst gennem den her foreliggende Under
søgelse. Det vil vise sig, at der er Tale om saavel Inge
niører som Arkitekter. Men det vil tillige vise sig, at det
langt overvejende Antal Arbejder skyldes statsligt an
satte Mænd. Den tydelige Tendens, alt fra Christians IV’s
Dage, til at skælne stadig skarpere mellem Ingeniørens
og Arkitektens Opgaver, fortsæ ttes gennem Resten af
17. Aarhundrede og til noget op i 18. Aarhundredes før
ste Halvdel, da visse baade ingeniørmæssigt og i Civil
arkitektur uddannede Militære igen lægger begge Op
gaver ind under deres Virksomhed.
Som Staden var c. 1660 i Enevældens allerførste Aar,
er den gengivet i en, ganske vist paa andre Kortarbejder
hvilende, Plan over Byen og dens Befæstning (Ktvk.
1942, T. I ), udarbejdet af Christoffer Heer.
Med denne Stad skulde nye Mænd og nye Viljer ar
bejde i de følgende Slægtled.5) Vel var Rammen for
Byens Udvikling og Vækst i det store og hele lagt før
1660 og allerede ved Christian IV’s energiske Arbejds
indsats, men Rammerne trængte til at fyldes og ændres
baade her og der, og det skulde vise sig, at ved Aar 1757
havde Enevoldskongerne omdannet København til en By,
5)
Hvorledes København byplanmæ ssigt havde udviklet sig fra
c. 1600 til dette Tidspunkt, er skildret af Forf. i Hist. Meddelelser
om Kbhvn., 2. Rk., IV, 1930.