171 / 654
Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
over Kortenes indbyrdes Sammenhæng og deres For
hold til Virkeligheden. Men dette har ikke kunnet lade
sig gøre, uden samtidig at komme ind paa alle afgørende
Problemer i Københavns Historie i paagældende Tids
rum. Resultatet af disse Studier, med Kortene som Ho
vedmateriale, foreligger i nærværende Arbejde, der na
turligt slutter sig til den tidligere i „Historiske Med
delelser om København“ 2. R., IV, fremsatte Undersø
gelse: „Problemer i Københavns Historie 1600— 1660.
Relyst ved samtidige Kort“.
Det, der sker me d København i den henved lOOaarige
Periode f ra 1660 til 1757, der he r skal behandles, er, at
den fra at være en dels middelalderlig, dels renaissance-
præget Bg stadig tydeligere f aar Karak t e r af en Barok-
by, samti di g med, at den f or t sæt te r sin Tilpasning efter
skiftende Krav til Byorgan i smens funktionelle Ud f orm
ning og Omformni ng .
Ved Tiden omkring 1660 blev to Ting af afgørende
Retydning for Hoved- og Residensstaden.
For det første Regeringsforandringen og for det andet
de Erfaringer af m ilitær, særlig fortifikatorisk Natur,
Relejringen og Stormen paa København havde bundfæl
det i de Styrendes Sind, og som manede til H and ling!
Krigen og Regeringsforandringen havde medført visse
Ændringer i Stadens Styrelse — men af en mærkelig
dobbelt Art, idet de dels havde styrket, dels svækket
Bystyrets Beføjelser.
Under Belejringen havde Borgerne faaet det store Pri-
vilegiebrev af 10. August 1658, siden stadfæstet 24. Juni
1661. Det havde til Øjemed dels at hæve Borgernes Selv
følelse, dels ogsaa at fremme Stadens materielle Velfærd.
Men der kom ganske vist mindre ud af alle de skønne
Tilsagn, end Borgerne havde haft Grund til at vente.
At København var blevet en fri Rigsstad — en fri Rigens
u