176 / 654
FREDERIK IIFs SIDSTE TIAAR
1 6 6 0— 1670.
I
BEFÆSTNINGEN MED KASTELLET.
Man levede i 1660’erne i Skyggen fra den lige a fslu t
tede Krig, og ganske særlig Belejringen og Stormnatten
havde afsat Erfaringer! I Tiden umiddelbart før og un
der Belejringen var Byens Befæstning i største Ilfærdig
hed bragt saa nogenlunde i Stand, men da Krigen endte,
og Freden var sluttet, kunde Regeringen kun med aller
største Bekymring se paa det hele Fortifikationsværk.
Trods alle Anstrængelser var det langfra i forsvarlig
Orden. Alvorlige Overvejelser over dets T ilstand maatte
ogsaa føre til Erkendelse af, at man nu burde bygge
videre efter de mest moderne og forbedrede Systemer.
Thi Tiden var løbet fra Københavns Befæstning i den
Form og Skikkelse, fortrinsvis Axel Urup og hans „højre
Haand“ Ingeniøren Peder Bysser i sin Tid havde givet
den. Ikke m indst Kastellet, mente man, trængte haardt
til en Modernisering. Ude i Europa havde Befæstnings^
kunsten tilmed gjort betydelige Fremskridt. Axel Urup
havde udført sit Arbejde efter Tidens bedste Forbillede
— det gammel-nederlandske Fortifikationssystem med
Jordvolde og vaade Grave, saaledes som det var frem
stillet af Freitag c. 1630. Men i Aarenes Løb var sket
visse Fremskridt i Befæstningskunsten. Navnlig i Frank
rig havde dannet sig en Ingeniørskole, hvis fornemste
Repræsentanter var Pagan (1604— 6 5 )) , der fremhævede