173 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Borgerskab blev stillet helt i Skygge. Faktisk blev Kø
benhavn i denne Enevældens ældre Periode i overvæl
dende Grad en Konsumby. Ogsaa dette Forhold kom
til at præge Bybygningen, idet netop de konsumerende
Elementer af Befolkningen i ikke ringe Grad bidrog til
at forme og danne Byens Udseende.
Straks fra første Begyndelse griber den enevældige Re
gering paa et overmaade vigtigt Omraade ind i Byens
Administration, idet den den 12. Maj 1664 ansætter —
og saa vidt vides for første Gang — en
S t adsbygme st e r
— en „Ingeniør og Fabriksmester i Vor Residensstad
København“.2) Som kgl. ansat er han at opfatte som
Statsembedsmand, men hans Forhold til Bystyret er for
øvrigt ikke klart. Særlig radikalt blev — og af let for-
staaelige Grunde — Statens Indgreb i Ledelsen af Be
fæstningsarbejder. Tidligere havde det ikke været helt
paa det Rene, hvem disse paahvilede. Initiativet var gan
ske vist i de senere Aar af Christian IV’s Kongetid Re
geringens, men Udførelsen paahvilede, i al Fald til en
vis Grad, Borgerskabet, til hvis Pengepung der tillige
stilledes store Krav. Med Enevælden gled Københavns
Befæstning som Statsopgave ind under Statens Forsorg;
Bekostningen blev Statsudgift, der afholdtes af Rigets
samlede Indtægter,3) hvilket dog ingenlunde udeluk
kede, at Kongen stadig kunde udskrive særlige Skatter
af Borgerskabet, — og ingenlunde undlod at gøre det
— naar hans egne Midler var sluppet op, som det bl. a.
skete ved „den højnødvendige Fortification“ 1667.4)
2) Ingeniøren Jan Jansen, Hirsch: Fortegnelse over Officerer:
Kgl. Bibi. — Jvf. Vilh. Lorenzen: Københavnske Palæer I, p. 36 f.
Københavns D iplom atarium VI, pass.
3) Lassen: Documenter og Actstykker til Kiøbenhavns Befæst
nings H istorie, 1855, p. 82.
4) K. D. VI, Nr. 481.
l i *