62 / 269
M ESTER JAK EL
49
Komedien (Gamle og Unge Jakel), og først senere,
omkring 1810-20, er det gaaet over til at betyde selve
Genren. Dette Navn viser tydelig hen til, at den
hele Jakelkomedie er tysk Laanegods, bragt hertil af
Franckes og Borger Qvist’s tyske Kaldsfæller, næppe
tidligere end i 1780’erne. I Tyskland havde Marionet
komedien mange Udøvere, og der vaagedes over, at
de var deres Dont voksen. Marionetspillerne dannede
et ligefremt Lav med særlige Fordringer til dem, der
vilde regnes med. Alt hvad Stykkerne og deres Op
førelse angik, maatte overleveres ved Tradition, intet
Stykke maatte skrives op; man skulde kunne det
udenad og have lært det gennem Øret. Mange gamle
Komedier var paa den Maade bevaret uden nogen
sinde at være nedskrevne.
At den rigtige Jakelkomedie, saaledes som den
fremstilledes i Dyrehaven omkring Aar 1800, gaar igen
i St. Hansaftenspil, derfor har vi ikke blot Oehlen-
schlagers egne Ord, men det fremgaar — som Dr.
Gigas allerede har paavist — tydeligt ved en Sam
menligning med den overleverede Tekst. Marionet
spillerens Drama har dog ikke kunnet undgaa under
Digterens Pen at faa en poetisk Klangfylde, som
man forgæves leder efter i den virkelige Dukke
komedie, ligesom den unge Oehlenschlager her har
haft en ideel Tumleplads for sin Spot over Datidens
litterære Strømninger og de hæderkronede Poeter.
Alt det hører forstaaeligt nok ikke hjemme i Jakel-
komedien, hvis Tekst, saaledes som den nu kendes,
næppe heller er den helt oprindelige: Navne er
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II