50
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
ændret og hele Scener er faldet ud. Heltinden Fru
Lisette er blevet til Mad. Rosette (yderligere forvan
sket i den endelige Nedskrivning til Roset), og hen
des lange Monolog, der indleder Komedien i St.
Hansaftenspil, og næppe er opfundet af Oehlenschla-
ger, savnes i den overleverede Tekst. Har dette Ur-
Drama end nogenlunde ubeskaaret holdt sig i Dyre
havens Marionetbod gennem et langt Spand af Aar,
er der næppe Tvivl om, at Marionetspilleren har
forstaaet at variere sit Tema for stadig at holde det
paa Højde med Tidens Krav.
Et ejendommeligt Moment i Jakelkomedien er de
Potter og Krukker, som stadig figurerer deri; jo
længer man kommer ned i Tiden; des flere Potter
slaar de stumme Skuespillere itu paa hinandens Træ
hoveder, og tilsidst faar det hele Drama Navn af
Pottekomedie. Disse Potter er aabenbart en Over
levering fra Fortiden. At der tidligt ved Kirsten Pils
Kilde, ligesom ved andre Kilder, har været en Kræm
mer med Pottemagerarbejde, for at Kildegæsterne
kunde faa Kar til at øse med eller bringe Vandet
hjem i, er der al Grund til at antage (jvfr. det Side
15 gengivne Kildeinteriør). Man skulde næsten tro,
at Marionetspilleren selv har drevet denne Forret
ning, naar det i 1802 henstilles til „Pottemanden at
vælge mindre stødende Sujet for sine pantomimiske
Forestillinger“; eller maaske var det blot et Kom
pagniskab, thi i 1805 hedder det, at Qvist har sin
Skueplads i Jægersborg Dyrehave „ved Siden af
Pottehandleren“.