OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

var egentlig af dramatisk Art; det var Teaterforestil

linger baade med Replik og stumt Spil, med levende

Personer eller Dukker, der enten var bevægelige

eller blot lod sig beskue som et Slags Optrin eller

enkeltstaaende Figur. Skalaen løb gennem virkeligt

Komediespil, Pantomimer, Kunstberidere og Line

dansere til Marionetter, mekaniske Teatre, Voksfigu

rer og Kukkasser med vekslende Tableauer. De øv

rige Herligheder, der var at se, var væsensforskellige

herfra: Dyr, der i sig selv var mærkelige eller af-

rettede til visse Kunster, mærkelige Fremtoninger

inden for Skabningens Rammer, Rariteter af enhver

Art, og Eksperimenter, der grundede sig paa almin

delige Naturlove eller Taskenspillerkunst.

Fremmede Dyr var bleven forevist i Danmark

allerede i gammel Tid, indtil Forordningen af 1773

søgte at standse denne Trafik. Helt lykkedes det dog

næppe — Bjørnetrækkere og slige Omløbere besøgte

jævnlig Købstæderne i Danmark og Norge; under

tiden indtraf de ogsaa i Hovedstaden og har næppe

manglet i Dyrehaven i 1790’erne. Schellenberg, der

i sine „Freie Bemerkungen uber Kopenhagen“ (1796)

sammenligner Dyrehaven med Leipziger Vogelwiese,

beretter om fremmede Dyr, afrettede Hunde og Aber.

Men først omkring Aar 1800 kom

Menagerierne

til

at indtage en fremskudt Plads blandt Dyrehavens

Seværdigheder. Italieneren

Luigi Caramatti

mødte i

1799 med en Dromedar og nogle Abekatte, Lustre

med en Elefant, og Dyrene vakte stor Opsigt. Især

Elefanten tildrog sig Opmærksomhed, da sligt et