OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

V O K SK A B IN E T T E R

Fakkel i Haanden staar fuld af Forundring og Skræk

ved Synet af Benraden og det skrækkelige Værelse.

I det næste Rum er Familien atter samlet i Fryd og

Herlighed, omgivet af Vennekredsen; i Tilgift fik

man endda i et tredje Værelse Bonapartes Hjem

komst fra Ægypten og den sorte General Toussaint-

Louverture. Aaret efter viste S.

Meyer

ikke mindre

end 55 Voksfigurer i Dyrehaven, Kejsere, Konger

og Stormænd jævnsides med Pjerrot og Harlekin.

I Vokskabinetterne mødtes Modsætningerne. Kø

benhavnske Originaler og Visekællinger, i naturtro

Gengivelse, delte Pladsen med franske og engelske

Politikere, og den vidtberømte Røverhøvding Schin-

derhannes, der havde huseret i de romantiske Rhin-

egne og netop 1803 med nitten af sine Fæller havde

maattet række Hals i Mainz, — stod paa lige Fod

med de kronede Hoveder. Naar Moden krævede det,

maatte Konger, Kejsere og Statsmænd gaa igen som

Banditter. Forvandlingen har næppe været vanskelig,

thi — som „Skilderiet“ forsikrede om et Vokskabi

net paa Vesterbro i 1804 — Kejsere var klædte som

Stodderkonger og Kejserinder som sande Gadenym

fer. Banditterne var nok saa populære som Fyrsterne

og optraadte i betydelige Mængder. „Det Selskab af

Schinderhanneske Voks-Røvere,“ hedder det 1805,

„som nylig har været i Odense, er ikke, som nogle

have ønsket, druknet undervejs, men i bedste Velbe

findende lykkelig arriveret til Jægersborg Dyrehauge.

Ordsproget: den drukner ej, der hænge skal, stad

fæstes her endog ved livløse Skælmer. Selskabet be-