58
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
mede Dyr, der forevistes i Jægersborg Dyrehave,
maatte være paakrævet. Dyrebestanden ved Kilden
holdt sig dog ikke længe paa samme Højde; det ser
ud som om Autoriteterne er blevet bange for, at de
mange vilde Dyr skulde gøre Ulykker. Man begyndte
at holde igen og udelukkede de „glubende“ Dyr.
Caramatti fik Lov til at vise et Elsdyr i Kildetiden
1801, men da det kreperede, og han vilde erstatte
Elsdyret med Bjørne og Abekatte, blev det afslaaet.
Aaret efter, da en Italiener desuagtet indførte tre
Bjørne og foreviste dem i Præstø og ude paa Lan
det, blev Ejeren tiltalt, dømt til en Bøde og fik
Dyrene konfiskeret; han slap dog med at betale
Bøden, hvorefter han selv og Bjørnene blev sat paa
et Skib og ført ud af Landet med Advarsel om ikke
mere at indfinde sig.
Det var lutter skikkelige Dyr, der i de nærmest
følgende Aar indlodes i Dyrehaven: Francesco Sac-
chi’s Dromedarer og Bøfler (1802), der — som en
Recensent udtrykker sig — paa et Haar lignede et
Par skindmagre sjællandske Stude, Bellis afrettede
Hunde (1804), ikke at tale om en Kalv med to Ho
veder og to Haler, der sikkert var from som et Lam.
Efterhaanden fik de fremmede Dyr dog atter et vist
Raaderum, om end Adgangen spærredes for de mest
vilde Bestier. Leonhardi kom igen 1806, med sine
Dyr forsvarligt indesluttede i Jernbure, Caramatti i
1807, og samme Aar indtraf Gautiers Elefant i Dyre
haven. Efter Kildetiden gik der Rygter om, at Ele