OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

MEKAN ISKE KØRETØJER, GYNGER

Her kan I kiøre,

Allersombedst,

Uden Hest.

I kan selv være Hest.

Indretningen er huul.

I dreier et H iul,

Saa kiører I til,

Saa m eget I vil.

Det er for Penge at spare,

I denne Tid,

Da H esten e er rare.

Meningen er ganske klar — der kan hverken være

Tale om Gynge eller Karrusel.

Dyrehavens

Gynger

har Oehlenschlager foreviget

i den dejlige Gyngesang. D isse mærkelige Indretnin

ger, som Digteren hyller i saa poetisk et Klædebon,

hørte til Dyrehavens mest attraaede Nydelser; det var

oprindelig en russisk Almueforlystelse. Luxdorph saa

allerede 1788 „de nye Mølle-Gynger“ i Dyrehaven,

i 1790 fandtes i Aftenposten en Gyngesang i Drikke

visesmag. Alverden kendte disse lodret roterende

Gynger, og at det er dem, Oehlenschlager sigter til,

er uden for al Tvivl. Gyngens „Stole“ var snart

„ved Blomsterbed“, snart „over Egens Top“, men

fulgte bestandig hinanden som Møllevinger eller —

med et smukkere Billed — som Timerne i Døgnets

Kredsløb:

Under Spil og Klang

Vore Stole gaae,

Med Tim ernes Gang,

H inanden bagefter,

A f alle Kræfter,

Uden at naae.