81 / 269
\
6 8
K IL D EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
En Tid lang var denne Art Gynger eneraadende,
indtil den horisontale Gynge (som man i vore Dage
efter et gammelt Ridderspil kalder Karrusel) kom i
Brug 1804; „i Dyrehaugen har man nu,“ skrev Kø
benhavns Skilderi, „foruden den bekendte Gynge,
hvori man gynges for 4 ¡3, fundet paa en ny Ma-
chine til at movere Folk med, hvortil Ideen er tagen
af den første. Den løber i en Kreds og drives me
get let af to Karle.“ Aaret efter var der rejst flere
Gynger i Dyrehaven, blandt andre to med Stole af
en egen Indretning; paa den ene var det tiltaklede
Skibe, paa den anden en Slags tronlignende Æsker
med Gardiner for. Der kunde man gynge i et trygt
Skjul, thi „i denne behagelige Obscuritet befinder
den skælmske Amor, der altid har været en Elsker
af Ensomhed, sig saare v e l“.
Men det er nødvendigt at holde op; det
vilde føre alt for vidt at blive ved med Beskrivel
sen af de talløse Tillokkelser, Dyrehaven i denne
glimrende Periode havde at byde paa. Ved hvert
Skridt var der en Bajads eller Tusindkunstner, der
raabte Publikum an — akkurat som i vore Dage.
Men den Gang lød det mere babylonisk: Nehmen
Sie Billet — nur herein — jetzt ist die Zeit — das
ist das letzte Mal — die Zeit ist kurz — Kommen
Sie herein — Alions, courage, courage!*) Omkring
de „berømte“ Dyrehavskunstnere, som man talte om
i Byen og skrev om i Aviserne, var der allerede da
*) Naar O ehlenschlager benytter dette Udraab, er det altsaa hentet fra Virke
ligheden.