177 / 269
127
A. S. Ørsted til F. J. Kaas.
Ved at tilbagekalde i min Erindring de Linier, som
jeg i Fredags tog mig den Frihed at tilskrive Deres
Excellence, finder jeg at jeg ikke har indladt mig
nok paa en af de Punkter i min uheldige Afhandl
ling, hvorved De især har fundet Anstød. De tilla#
der mig derfor gunstigst at tilføie følgende Suppler
ment til min deri indeholdte Erklæring.
Det er aldrig faldet mig ind at omtvivle, at det
hører til Christendommens Grundsandheder, at
Gud
i Skriften har aabenbaret sig som Fader, Søn og heU
lig Aand, og at derved betegnes forskjellige Maader
af den guddommelige Virksomhed.
Det er kun den
metaphysiske Bearbejdelse,
denne Skriftens Lære
har faaet ved Athanasii Symbol, som jeg har anseet
for mindre væsentlig, uden derfor at forkaste samme.
Ved dette Symbol, som Datidens metaphysiskitheo*
logiske Stridigheder have fremkaldt, blev der antaget
en til
Guddommens eget Væsen
ei blot til dens Aa*
benbaring for Menneskene svarende tredobbelt
Sub*
siantialitet
(Hypostasie), der dog ei maatte hæve Een#
heden, og der er, om disse trende Personers indbyr*
des Forhold, givet en Mængde subtile Bestemmelser,
der slet ingen Hjemmel have i Skriften, f. Ex. filius
a patre solus est, non factus, nec creatus, sed geni*
tus, spiritus sanctus a patre et filio non factus, nec
creatus, nec genitus, sed procedens. At disse Subtili*
teter ei høre til Christendommens Grundvæsen, at de
ere ufrugtbare og let kunne føre til tojmme og for*
dærvelige Grublerier, og at en Præst ikke er pligtig
til at foredrage sligt for sin Menighed, ei heller kan
antages at være en Meeneeder, fordi han ikke ganske
forestiller sig hiin christelige Troeshemmelighed saa*
ledes som det nævnte Symbol vil have det forestilt,