Previous Page  173 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 173 / 269 Next Page
Page Background

123

Aand, hvori jeg har skrevet, anseer jeg for meget

gavnligt, thi Tanker og Tvivl om denne Sag ere dog

i en Bevægelse, der ikke standses ved at lade blind

Iver eller blind Vantroe eene beholde Marken. Jeg har

og modtaget Taksigelse for mit Arbeide af erkjendte

rettroende og redelige Geistlige (de vantroe og sam#

vittighedsløse see helst, at Eeden forklares saaledes,

at den ikke holdes af nogen), og Opfordring til, ved

særskilte Aftryk at bringe den i Fleeres Hænder. At

der skulde tillægges det en opløsende Tendents er

noget, som jeg aldrig kunde befrygte. Afhandlingens

Indhold og min hele øvrige Færd maatte, det troede

jeg sikkert, betrygge mig herimod.

Jeg tør paastaae, at der ikke gives en eeneste For#

fatter i Danmark der, paa saa mangfoldige Maader,

med saa megen Anstrengelse, med saa megen Op*

offrelse af Tid og Heldbred, har arbeidet for at give

den offentlige Mening en for Religion og Stat gavn#

lig Retning, og jeg er, ledet af min Iver for Sandhed

og Ret, af min Kjærlighed for Konge og Fædreland,

troeligen blevet ved, skjøndt jeg har haft flere bittre

Erfaringer om at en fiendtlig Genius, der arbeider i

Mørket,*) har vidst at sværte mine Hensigter og

Idrætter der hvor jeg helst maatte ønsket og snarest

*) Det vides ikke, paa hvem Ørsted tænker med sine Ytringer om den

mod ham arbejdende fjendtlige Genius o. s. v. Naar

L. Koch:

A . S. Ør#

sted S. 91 siger, at »det ligger nær at tænke paa

Kaas,

der 1817 ikke viste

sig som hans ven«, jfr. ogsaa

Troels=Lund:

Bakkehus og Solbjerg I S. 170,

synes han ikke tilstrækkelig at have paaagtet, at den citerede Passus

fremkommer i et Forsvarsbrev til Kaas selv. A t Ørsted i en Skrivelse

af denne A rt skulde have tilladt sig en saa uforbeholden Udtalelse, er

baade af formelle og reelle Grunde lige uantageligt. Nærmere kunde

det vel ligge at tænke paa Ørsted’s Modstander

J. S. Møsting-,

dog

herimod taler, at Ørsted næppe vilde bruge slige Vendinger overfor

Kaas, hvis Forhold til Møsting maatte være ham velbekendt, men navnlig

den Omtale, Ørsted vier Møsting i sit Skrift »Yderligere Bemærknin#

ger i Anledning af det den forenede Rigsdag forelagte Kongelige Bud#

skab om Arvefølgen for den samlede danske Stat« (Kbhvn. 1853) S.