

128
troer jeg sikkert;
at
Deres Exeellenee, ved nærmere
Overvejelse vil erkjende, ligesom De og, hvis De vil
læsnlni “ I" A,fhandling S. 253 ff*) en nye Gjennem,
læsning, vil finde, at jeg intet andet har sagt der end
hvad jeg oven har fremsat; hvilket endog fremgaaer
s I r s t eR
l
« ' " i
6
Omstændighed,
at jeg, med den
s .ø rste
Bestemthed, har hensat Indholdet af de hende
^
apostoli
Symbol) til det
væ-
inge lu n L '« ? h r'
mme" ' Skjmdt jeg deri ikke
I r d e t end h 7 S3gt n° get nyet d le r Særdeles*
andet end hvad vore som rettroende erkjendte og
meest anseete Theologer ligesaa bestemt have lært
( ere, der staa paa de anseeligste geistlige Poster, ere
g aede meget videre), saa kan det vel være, at den
Misforstaaelse, som jeg dog hidtil aldeles intet har
kunde fi ^ ^ af DerCS Excellences Meddelelse,
e inde Sted, og jeg kunde maaske raade Bod
s T
4
a,TV i ^ A næSte Heft6’ SOm Rettelse a* tilføie
,
; ,
umiddelbar efter Ordet Treenigheds,
som d lgeAnl e: Undfer de do^matiske Bestemmelser,
KV
! m V
naS1
SymbQl har ^ivet de*- Jeg er
ke utilbøiehg til at troe, at der i mit Manuskript
ar staaet noget saadant, men at det, ved Manuskrip,
tets Utydehghed og Correeturens Unøiagtighed
( lvorpaa Afhandlingen frembyder flere Exempler)
er gaaet tabt, thi Deres Excellence kan være forsikk
ret orn at jeg, med den største Varsomhed, veier et
hvert Ord jeg skriver, hvor jeg har mindste Formod
nmg om, at det kan forarge.
P 6*
mig i0vrigt ondt, at jeg i ovennævnte
min Skrivelse uden Tvivl har udtrykt mig med en
temmelig Grad af Ømfindtlighed over de Denuncia,
ioner, der flere gange ere gjorte til Hans Majestet
med Hensyn til min Virksomhed som Forfatter. Jeg
~)Fr is36°f8,:!s“kd“ io^»>“'