FrederikVIOgASØrsted

128

troer jeg sikkert;

Deres Exeellenee, ved nærmere

Overvejelse vil erkjende, ligesom De og, hvis De vil

læsnlni “ I" A,fhandling S. 253 ff*) en nye Gjennem,

læsning, vil finde, at jeg intet andet har sagt der end

hvad jeg oven har fremsat; hvilket endog fremgaaer

s I r s t eR

« ' " i

Omstændighed,

at jeg, med den

s .ø rste

Bestemthed, har hensat Indholdet af de hende

apostoli

Symbol) til det

væ-

inge lu n L '« ? h r'

mme" ' Skjmdt jeg deri ikke

I r d e t end h 7 S3gt n° get nyet d le r Særdeles*

andet end hvad vore som rettroende erkjendte og

meest anseete Theologer ligesaa bestemt have lært

( ere, der staa paa de anseeligste geistlige Poster, ere

g aede meget videre), saa kan det vel være, at den

Misforstaaelse, som jeg dog hidtil aldeles intet har

kunde fi ^ ^ af DerCS Excellences Meddelelse,

e inde Sted, og jeg kunde maaske raade Bod

s T

a,TV i ^ A næSte Heft6’ SOm Rettelse a* tilføie

; ,

umiddelbar efter Ordet Treenigheds,

som d lgeAnl e: Undfer de do^matiske Bestemmelser,

! m V

naS1

SymbQl har ^ivet de*- Jeg er

ke utilbøiehg til at troe, at der i mit Manuskript

ar staaet noget saadant, men at det, ved Manuskrip,

tets Utydehghed og Correeturens Unøiagtighed

( lvorpaa Afhandlingen frembyder flere Exempler)

er gaaet tabt, thi Deres Excellence kan være forsikk

ret orn at jeg, med den største Varsomhed, veier et

hvert Ord jeg skriver, hvor jeg har mindste Formod

nmg om, at det kan forarge.

P 6*

mig i0vrigt ondt, at jeg i ovennævnte

min Skrivelse uden Tvivl har udtrykt mig med en

temmelig Grad af Ømfindtlighed over de Denuncia,

ioner, der flere gange ere gjorte til Hans Majestet

med Hensyn til min Virksomhed som Forfatter. Jeg

~)Fr is36°f8,:!s“kd“ io^»>“'