Previous Page  10 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 133 Next Page
Page Background

4

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

med Hætten slaaet op, og Kvinderne tilhyllede deres Ansigt ved at

bære Kaaben, eller i Mangel heraf et Skørt, over Hovedet. Sorgens

Farve var fra ældgammel Tid Sort, saaledes som det allerede nævnes

i den bekendte Fortælling

0111

Thyre Danebod, der lod Hallens Vægge

drage med sort Klæde, da hendes Søn Knud Danaast var død. Al Folke­

viserne ses dog, at ogsaa Hvidt i Middelalderen kunde bæres som

Sørgedragt, saaledes af Visen om Aksel Thordsen og Skøn Valborg:

Jomfruer, aflægger nu Silke rød

Og bærer de h v i d e Lin!

Hagen, Kongens Søn, er nu død,

Og Aksel, kær Herre min.

I Middelalderen som senere

søgte man helst sit Hvilested

inde i selve Kirken, og, hvor

dette ikke kunde lade sig gø­

re, saa nær ved Kirkens Sok­

kel som muligt. Her var Pen-

gespørgsmaalet det afgøren­

de. Om Udgravningen af den

middelalderlige Set. Klemens

Kirkegaard i København skri­

ver Lærer H. N. Rosenkjær:

»I hele Grunden uden for Kir­

ken var der Kirkegaard med

Grave. 1 et Bælte paa c. 15

Fod nærmest Kirken har væ­

ret lagt Lig een Gang i hver

Grav. —Jo længere man kom bort fra Kirken, desto hyppigere er Be­

gravelser fulgt efter hverandre paa samme Sted, og desto dybere er

der derfor gravet ned i Leret. Ens Evne og Vilje til a t befale til Kirken

under en eller anden Form har vel nok været bestemmende for, hvor

langt ude man skulde lægges«.1) —Uden for Kirkegaardene begrave­

des kun de af Kirken udstødte samt, ligesom senere, Selvmordere og

Forbrydere.

Kirkegaardene frededes og plejedes med Omhu. En særlig Afdeling

af dem hed U r t e g a a r d e n , og den har vel i den katholske Tid været

Kirkens Blomsterhave. Senere indtoges ogsaa Urtegaardene til Begra­

velser; det skete saaledes for Helliggejstes Kirkes Vedkommende i

Aaret 1(107, da Kristian IV tillod, at Urtegaarden norden for Kirken,

den gamle Klosterhave, blev benyttet til Udvidelse af Kirkegaarden,

der var »ganske snæver og eng« og desuden helt opgravet i den sidste

BLOM

Den døde bortbæres.

M iddelalderligt Kirkemaleri. Efter Troels-Lund :

Dagligt Liv i Norden Bd. XIY.