9 / 133
I.
BEGRAVELSESSKIKKE OG
REGERINGSFORANSTALTNINGER
1. REFORMATIONSAARHUNDREDET
I
den katholske Middelalder ofredes kun lidet Udstyr paa Begravel
ser. Middelalderens Aandsretning var spiritualistisk: Mennesket
var først og fremmest en Sjæl og Legemet kun det underordnede. Den
bortfarne Sjæl kunde man hilse og hjælpe ved Ringning med Kirke
klokkerne, den saakaldte »Sjæleringning«, paa selve Dødsdagen. Men
det efterladte Legeme betragtedes som noget urent, der straks blev
overgivet til Kirkens Varetægt og hurtigst muligt skulde skaffes al'
Vejen. Jordfæstelsen fandt derfor Sted ganske kort efter Dødsfaldet, i
Reglen allerede den næste Dag. I den ene Nat, Liget stod over Jo r
den, holdtes en Vigilie eller Ligvagt over den døde; der brændte Lys
i Værelset, og en gejstlig Person og nogle af de nærmeste Slægtninge
vaagede derinde. Om noget stort Traktement kunde der ikke blive
Tale hverken ved Ligvagten eller ved Begravelsen den paafølgende
Dag; det vilde stride alt for meget mod Handlingens hele kirkelige
Præg, og desuden var Tiden for knap til at træffe de nødvendige For
beredelser. — Ligkister brugtes kun sjældent. I Almindelighed blev
den afdøde baaret til Graven liggende paa Baaren med et Ligklæde
over sig, men med Ansigtet ubedækket. Ligbærerne bar Baaren paa
deres Skuldre, og Bundstykket i Baaren fulgte med den døde i Graven.
Det hørte til de middelalderlige Broderskabers Pligter at bistaa
hverandre ved Dødsfald. Enhver skulde borlbæres af sine Stands
fæller —Laugsbrødre eller Gildesbrødre—, og ligeledes skulde disse
deltage i Vigilien hos den døde. Det hedder saaledes i de københavn
ske Skrædderes Laugsskraa fra 1275: »Naar Broder eller Søster bli
ver død, da skulde fire Brødre, som tilsiges, vaage over Liget om
Natten og alle Brødre følge Liget til Kirken, og skal ingen bortgaa,
førend Liget er jorde t« .1) Og i en Skraa for det tyske Kompagni i Kø
benhavn 1382 paalægges det Oldermændene at udvælge otte al Bro
derskabet til at vaage over den døde og andre otte, som skal bære
ham til Kirken, og enhver Broder skal staa ved Graven, indtil Liget
er begravet.2) —Sørgedragten var i den katholske Tid en Ellerligning
af Munkenes og Nonnernes Dragt. Mændene gik i deres lange Kappe