11 / 133
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
5
Pestilenses T id .1) Pladserne i Urtegaarden var finere og dyrere end
paa den almindelige Kirkegaard og holdtes afsondrede fra denne ved
særlig Indhegning. Det hedder saaledes i et Reglement fra 1683: »De,
som begraves i Urtegaardene eller andre paa Kirkegaardene indheg-
nede Pladser, betaler« osv.2) Forskellen [mellem Urtegaarde og Kir-
kegaarde blev først officielt afskaf
fet i 1760, da Kongen befalede, at
»Urtegaarde og andre Kirkegaarde
skulle anses uden Forskel og alle
kaldes ved det Navn Kirkegaard«.
—Paa den Tid havde Ordenes Be
tydning dog ændret sig noget. Det
var bleven Sprogbrug at kalde den
hele omkring Kirkens liggende
Plads for Urtegaarden, medens de
Begravelsespladser, der laa adskil
te fra Kirken eller helt uden for
Voldene, kaldtes Kirkegaarde. 5)
Saa længe Kirkegaardene end
nu ikke var helt omhegnede med
Mur, gik der en Grøft uden om
dem, og over denne førte den saa-
kaldte K i r k e r i s t , en Tremmebro,
der var beregnet paa, at Svin og
andre løsgaaende Dyr ikke kun
de komme over den. Helliggejstes
Kirkerist eller Frue Kirkes østre
og sydvestre Kirkerist omtales of
tere endnu i 16. Aarh.; men der
efter er de gaaet af Brug i Køben
havn. Ved enkelte Landsbykirke-
gaarde ligger de derimod endnu
paa deres gamle Plads.
Da de srnaa Kirkegaarde maatte udnyttes stærkt, og den nye Grav
bestandig blev gjort noget dybere end den foregaaende, for at den
døde kunde lægges paa frisk Ler, kunde det ikke undgaaes, at der
stadig gravedes Menneskeknokler op. Et B e n h u s , hvori disse Knok
ler kunde henlægges, hørte derfor med til Kirkegaarden. Ved Nikolaj
Kirke lod Købmand HansTrægaard (f 1641) opføre et Benhus, »Gud
til Ære og afdøde christne Menneskers opgravne og adspredte Ben til
Hvile og Forvaring«.4) Det var en fin Sandstensbygning, der stod op
mod Taarnets nordre Side, hvor endnu den tilmurede Dør ses mellem
Nikolaj Kirkes Benhus.
Efter Tegning i Bymuseet.