17 / 133
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
11
Tidens Hang til Overdrivelse viste sig ogsaa i de svulstige L ig
p r æ d i k e n e r , som tilsidst udartede saaledes, at Kristian IV maatte
skride ind imod den. Da han havde bragt i Erfaring, »hvorledes sig
stor Misbrug skal tildrage, idet Præsterne her udi Riget i deres Lig
prædikener en stor Tid unyttig tilbringer med at opregne den dødes
Liv, Levnet og Legender og det tit og ofte for deres Interesse højere
udfører og berømmer end vel sømmende«, paalægges det dem i 1624
at holde Maade i Opregneisen af den dødes Bedrifter og ikke udføre
dem videre, end Sandheden kan taale.1)
Først og sidst kæmpede Regeringen dog mod det Fylderi, som
enhver større Begravelse gav Anledning til. Det begyndte allerede
i selve Dødsnatten, da der holdtes Ligvagt eller Vaagestue over den
døde, hvilket ikke gik af uden Drukkenskab. En Udlænding skriver
om Forholdene i Danmark paa Kristian IV.s Tid, at »naar nogen dør,
saa græder og jam re r man ikke, men ler, spiser, drikker og danser
rund t omkring Liget«.2) Det var dog ikke Regeringens Skyld. I 1624
forbød en Forordning, »at ingen Fylderi, Æden eller Drikken holdes
i Huset eller Ligstuen, og ingen 01 gives uden alene til Tørst og Nød
tørft, og det uden Ligstuen«.3) I 1631 hedder det paany, at den usøm
melige Nattevagt og Drikken i Vaagestuen eller over Liget skal være
afskaffet.4) I 1656 blev endelig Vaagestuer aldeles forbudte, —men
uden Resultat, som senere Gentagelser og Forbude t viser.
Efterhaanden som Fristen for Begravelsen forlængedes, blev der
mere og mere Lejlighed til Sammenkomster og Fester. Der holdtes
Gilde naar Liget blev klædt, naar det blev lagt i Kiste, og ikke mindst
den Dag, det blev begravet; og i al den Tid, det stod over Jorden var
der almindeligt Rykind i Sørgehuset, hvor enhver nysgerrig kunde
gaa ind fra Gaden, beundre det pyntede Lig og smage paa Husets Li
kør og Konfekt. Under Københavns Belejring 1659 var det en Adspre
delse for de hollandske Søofficerer at gaa ind i Ligstuer og nyde det
pragtfulde Skue, som de ikke var vante til fra deres eget Hjemland.
En fransk Gesandt har fra et Ophold i Danmark i 1629 givet en Be
skrivelse af, hvorledes en Jordefærd gik for sig. Kisten var dækket af
et sort Fløjlsfæppe og blev baaret af 12 sortklædte Mænd. Foran gik
Skoledisciple med deres Hører og sang danske Salmer, bagved gik
Arvingerne i lange sorte Kapper, som laa i tre Folder op over Hove
det. Efter dem kom andre Slægtninge og Venner. Kvinderne, som
bar hvidt Hovedtøj, fulgte først i nogen Afstand derefter. Til Kirken
vandrede Følget parvis; men efter Begravelsen gik de i Uorden iil-
bage til Sørgehuset, hvor et Maaltid var beredt. Her satte de sig alle
til Bords og drak paa den afdødes Sundhed efter Landets Skik .5)