21 / 133
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
1 5
ganske henhvilet, ved hvilken Anledning adskillig Overdaad i Lig-
begængelser sig har indsneget«. Det synes altsaa, at alt i det væsent
lige er torblevet som før 1682, og at Regeringen har ladet det gaa
upaatalt hen. —Ogsaa Ligkistebeslag faldt ind under Forordningen
at 1682, og i 1718 blev der i Politi- og Kommercekollegiet i Henhold
til denne afsagt en Dom, hvorved ikke blot forgyldte og forsølvede,
men ogsaa fortinnede Kistebeslag blev forbudt. Herover klagede
Gørtlerne, »saasom deslige Beslag tilforn var en af fornemste Po
ster i deres Haand værk«. Og i 1719 fik de da Tilladelse til at for
færdige Ligkistebeslag af Bly med sort og hvid Maling, dog alene
for Bangspersoner, Stadens 32 Mænd og andre vederhæftige Han-
delsmænd.
Forordningen af 7. Nov. 1682 slutler med, at hvis nogen nye Paa-
fund skulde optænkes, som ikke var forudset i denne Forordning,
saa skulde ogsaa saadant straffes med en Bøde paa 50 Rdlr. Det var
meget forsynligt at føje en saadan Bestemmelse til; thi de nye Paa-
fund lod ikke vente paa sig. I 1751 forbydes den nye Misbrug med
de saakaldte Marschalstave, endvidere den Skik, at 2 eller 4 Personer
i Sørgehabit gaar ved Siden af Ligvognen og 2 eller flere Personer
foran Hestene ved de andre Vogne. Dette betegnes som ny e Paa -
f u n d , der strider mod Forordningen og medfører 50 Rdlr.s Straf. —
Som sædvanlig angrede Regeringen dog hurtigt sin Strenghed. Et
halvt Aar efter udgik en ny Bestemmelse om, at Forbudet mod Per
soner i Sørgehabit ikke gjaldt Skoledisciple, der altid bar sorle Klæ
der, og disse maatte derfor bruges som de plejede foran og ved Siden
af Ligvognen og Karosserne. To Maaneder senere bliver atter denne
Tilladelse taget tilbage.1)
Regeringens frugtesløse Forsøg paa at faa sine Sørge- og Begravel
sesforordninger overholdte fortsættes Aarhundredet ud og ind i det
næste. I 1742 idømmes den svenske Kommissær i Helsingør en Bøde
paa 50 Rdlr. for at have brugt P l e u r e u s e r i Anledning af den sven
ske Dronnings Død. I 1752 blev Købmand Gustmeyer idømt en lig
nende Bøde for at have ladet Ligkisten til et lille Barn overtrække
med sort Bay. Samme Aar fik en Skipper en lignende Bøde paa 20
Rdlr. for at have ladet sætte en Plade med en forsølvet Ring paa sin
Hustrus Kiste, og fordi hans Tjenestepiger ved Begravelsen havde
været iførte sort- og hvidstribede Kjoler. Ved Stiftsprovst Hegelunds
Jordefærd 1773 befandtes to Plader paa Kisten, hvilket medførte en
Mulkt af 300 Rdlr. En Urtekræmmer, der tillige var Sekondlieutenanl
ved det borgerlige Artilleri, havde i 1792 ladet sin Hustru begrave
»med Højtidelighed, der var over hans Stand«, og blev derfor mulk-
teret paa 120 Rdlr. To Snedkere havde i 1794 selv forfærdiget Kisten