BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
1 7
og skal der Træbund i den, kosler den 25 Mark. Men naar først det
hele bliver sat i System, og fornødne Pileplantager bliver anlagte, vil
der kunne spares Millioner. Han foreslaar, at hver Mand selv planter
Pil til sin og sin Families Ligkister. Ogsaa et andet Projekt har den
idérige Mand parat: at hvert Sogn anskaffer en smuk og god Kiste, i
hvilken alle Lig bæres til Graven indsyede i Paklærred. Paa Kirke-
gaarden tages de saaud at Kisten, inden de nedlægges i Jo rden .1) Lig
bærerne var mindre glade for den nye Slags Kister. 1 1816 maa Rege
ringen udstede et Reskript om, at Ligbærerlauget i Holbæk ikke kan
fritages for at bortbære Lig i Vidiekister.
Al den unyttige Luksus, der dreves ved Regravelser, udæskede
selvfølgelig ogsaa H o l b e r g s Spot: »En stakkels Kone mister sin
Mand, som, jeg sætter, efterlader hende nogle Skillinger, som hun
ved Forsynlighed kan leve af. Fornuften siger, hun skal conservere
dem; men Moden siger, hun skal give sin Mand en hæderlig begra
velse. Det er at sige paa anden Dansk, hun skal udstaffere det døde
Legeme, betrække alle Vægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer,
Kuske, Heste (med Tiden skal vel Skødehundene overtrækkes ogsaa),
med eet Ord, hun skal gøre saadan en hæderlig begravelse, at hun
har intet tilbage at føre et hæderligt Levned med« .2)
Forordningen af 1682 slog ogsaa B e d e m a n d s i n s t i t u t i o n e n fast.
Navnet forekommer dog tidligere. I en Forordning om Begravelse
under Pesten i 1652 tales om »Bedemanden eller de, som sligt bestil
ler«, og i 1656 nævnes baade Bedemand og Bedekone. Man har op
rindelig kunnet benytte, hvem man vilde til denne Forretning; men i
1670 blev det bestemt, at Bedemændene skulde beskikkes af Magi
straten, og i Forordningen 1682 fremtræder de med Privilegium. Det
hedder i Forordningens § 11: »Til at bede til at følge Lig i Købstæ
derne skal bruges to Personer i det højeste, af dennem som Magista
ten dertil forordner, hvilke og skal betjene alle og enhver uden For
skel og nyde for deres Umage for hver Lig, de beder til at følge, en
Rigsdaler, og hvis som lorelalder at bestille, skal ved dennem og
ingen anden Marskalk forrettes«. I de følgende Aar beskikkedes en
hel Del Bedemænd i København, og i 1705 var der blevet saa mange
af dem, at de for deres slette Nærings Skyld androg om, at deres Tal
maatte blive formindsket. Det bestemtes da, at ingen flere skulde be
skikkes, før end Antallet var gaaet ned til 6. I 1748 formindskedes det
yderligere til 5, og hver af dem fik nu tildelt et vist Distrikt med For
bud imod at gøre de andre Indpas. Foruden disse 5 Stadsbedemænd
var der særlige Bedemænd for Hofetaten, Admiralitetet og Universi
tetet. Bedemændene ejede i Fællesskab Ligvogne, Ligklæder og an