28 / 133
2 2
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
ger kun to tilbage. Baadsmænd og Soldater blev lejede til Ligbæring
for en Betaling af 10 Rdlr. maanedlig. Til Fattigfolks Lig skulde gra
tis leveres af Statens Magasiner en uhøvlet Kiste eller ogsaa Brædder
og Søm til Kistens Forfærdigelse, da det var vanskeligt at faa det for
nødne Antal Kister færdige. I Nødsfald kunde ogsaa Ligene nedlæg
ges uden Kiste, blot i et Lagen eller andet Klæde.
Befolkningens tankeløse Vedhængen ved alt, hvad der nu engang
var Skik og Brug, viste sig under Pestepidemien i det grelleste Lys.
Man vedblev at begrave de døde inde i Kirkerne, skønt Stanken dér
var saa ulidelig, at man maatte hensætte Jerngryder med Tjære, hvori
der kastedes gloende Kugler, for at gøre Opholdet i Kirken udholde
ligt. Og man vedblev at køre med Karosser i Optog efter de af Pesten
døde Lig, indtil Militæret fik Ordre til i saa Tilfælde at sønderskære
Seletøjet og arrestere Bedemændene. Derimod kæmpede Regeringen
en haard Kamp for at faa selve Kisten og Liget transporteret til de
udenbys Begravelsespladser paa Vogn. De faa Ligvogne, som fandtes,
forslog jo ingenting, og Befolkningen modsatte sig, at den døde blev
kørt bort p,aa en Rustvogn eller en almindelig Arbejdsvogn. Men Re
geringen stod fast. Det blev paabudt, at alle Lig til de udenbys Kirke-
gaarde skulde udføres gennem Østerport, og Vagten her fik Befaling
til kun at lade dem passere, naar de førtes paa Vogn.1)
I omtren t et Aar havde Pesten raset, da der endelig d. 9. Juli 1712
kunde udgaa Bekendtgørelse om, at alle de overordentlige Foransta lt
ninger igen var ophævede, og at de sædvanlige Begravelsesceremo
nier paany kunde udføres. Der var da død 23.000 Mennesker i Kø
benhavn af Pest, over en Trediedel af Befolkningen.2)
Blandt dem, der bukkede under for Pesten, var Københavns nye
Ligbærerla ug.
Straks i Juli Maaned 1711, da Farsoten tog fat, nægtede Lauget at
befatte sig med Bortbæringen af Pestligene. Regeringens Svar paa
denne Strejke kom prompte og skarpt: Privilegiet blev Lauget fra
taget. Men det gjaldt jo nu om i en Hast at skaffe andre i Stedet, og
efter Forslag af Biskop Christen Worm henvendte Sundhedskommis
sionen sig til Studenterne med Anmodning om at stille 12 Mand til
Hjælp til Ligbæring. Og Studenterne var straks villige til at paatage
sig det farlige Arbejde. Dog forlangte de saa til Gengæld at faa over
draget det ophævede Ligbærerlaugs Privilegium for Fremtiden, og
en Kontrakt herom blev oprettet mellem dem og Sundhedskommis
sionen i 1711. Aaret efter blev denne Kontrakt stadfæstet af Kongen
ved et Reskript af 4. Maj 1712, hvori det hedder, at i Henseende til
den Redebonhed og Tjeneste, som Studenterne viste med Ligbæren,
dengang den smitsomme Sygdom grasserede, og da de privilegerede