31 / 133
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
2 5
Penge, men kun hjælpe hverandre til en sømmelig Begravelse uden
tor store Udgifter. —En Række andre Begravelsesselskaber, som stif
tedes i 18. Aarh., tog ikke Sigte paa personlig Ligbæring, men støttede
kun Medlemmerne ved Pengebidrag.
Studenterne betragtede dog baade disse Selskabers Virksomhed og
Laugenes Ligbæring som Indgreb i deres Privilegium. Professorerne
støttede dem i deres Klager herover, og i 1747 opnaaede de, at Lau
gene og Ligsocieteterne i Forening maatte betale 300 Rdlr. aarlig til
Studenterne for at laa Lov at fortsætte deres Virksomhed.
Hverken Laugene eller Studenterne vilde bortbære Lig af Selvmor
dere eller af henrettede Forbrydere, og dette Etikette-Spørgsmaal
voldte bestandig Øvrigheden megen Besvær. Lettest gik det med de De
linkventer, der henrettedes med Økse; de maatte aldeles ikke ifomme
i Kirkegaarden, men skulde af Natmanden nedgraves paa Retterstedet
eller under Galgen. Men de, der henrettedes med Sværd, kunde lige
som Selvmordere komme i kristen Jord, naar blot nogen vilde bære
dem derud. I 1741 maatte Magistraten imidlertid indberette, at det
faldt den aldeles umuligt at formaa nogen hertil, »saasom Folk gøre
sig de Tanker, at det skulde være deres Lempe nærgaaende, og at
deres Børn efter dem skulde blive deslige Ting forekastede og bebrej
dede og derover ikke skulde kunne antages til Lære i Laugene eller i
Tjeneste hos andre, hvilken Skrupel Magistraten ikke med alle dens
derudinden brugte Demonstrationer skal have kunnet faa udryddet«.
—Regeringen bestemte derfor nu, at Ligbæringen i saadanne Tilfælde
skulde udføres af 8 eller 12 af de saakaldte ærlige Fanger i Køben
havns Fæstning eller i Citadellet. Fangerne skulde derfor have en
Betaling af 16 å 24 Sk. hver efter Vejens Længde, og denne Betaling
skulde Magistraten udrede.
Det er en broget Række af skiftende Begravelsesskikke, vi i det
foregaaende har fulgt: vi har set den døde blive ført til sit Lejersted i
pompøse Optog, og vi har set ham blive slæbt derhen »som et andet
Bæst«; hans Kiste ha r staaet til Beskuelse i Uger og Maaneder, eller
han er bleven sænket i Jorden, naar Legemet knapt var blevet koldt;
Begravelser ved Dagens Lys har vekslet med Begravelser ved Faklers
natlige Skin, pragtfulde Sarkofager med simple Vidiekister, Pladsen
under Kirkens Hvælvinger med Pesttidernes Rakkerkuler.
Men det er jo ogsaa adskillige Aarhundreder, vi har gennemvan-
dret, og der er foreløbig ingen Udsigt til, at Moder og Skikke paa delle
Omraade vil høre op med at veksle. Kvinderne har nu atter vist sig i
Ligfølget, hvorfra de endnu for knap hundrede Aar siden var udeluk