30 / 133
2 4
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
Mark, højst en Rigsdaler, til hver af Ligbærerne; men »hvor saadan
Fattigdom findes efter den afdøde, at der hverken kan betales Klok
ker eller Jord, skal de gøre det for intet og af kristen Kærlighed«. De
var forpligtede til at bære sorte Klæder og bruge lange Kapper samt
til at holde sig skikkeligen og renligen i Klæderne saavel med Lin
ned som Uldent. Og naturligvis skulde de møde ædru ved Begra
velsen; men Straffen for at møde drukken var dog første Gang ikke
større, end at Omgangen gik den paagældende forbi, og en anden
traadte i hans Sted.
Dette Privilegium bestod indtil 1860, omend det i Tidens Løb un
dergik forskellige Modifikationer. I 1777 blev den Ordning indført,
at alle de ved Ligbæringen indkomne Penge fordeltes ligelig mellem
alle Regensianerne, hvorved den tidligere Jagen efter »Pengelig« hørte
op. Fra 1792 ophørte Studenternes personlige Virksomhed som Lig
bærere, idet Arbejdet fremtidig udførtes ved lejede Folk; men Over
skuddet af Indtægten, i 1792 c. 2000 Rdlr., fordeltes mellem Regensia
nerne med 20 Rdlr. til hve r .1)
Ved Siden af Studenternes Ligbæring vedblev Laugenes som til
forn, ja man saa nu det Særsyn, at der opstod nye Laug, som ikke
havde andet Formaal end det at bortbære Medlemmernes Lig. Det
ældste af disse Begravelsesselskaber, det saakaldte S k r i v e r - S o c i e
te t, stiftedes allerede 1684, og et bevaret Messingskilt, som har tilhørt
Societetet og nu findes i Dansk Folkemuseum, bærer Aarstallet 1699.
Kun »de, som gjorde Profession af Pennen«, kunde blive Medlem
mer, og Formaalet var at bortbære Medlemmernes, deres Hustruers
og ugifte Børns Lig. Dog paatog de sig ogsaa for en Betaling af 50
Rdlr. at bortbære andre, men kun højfornemme Lig. Medlemmerne
skulde ved Begravelserne møde i sort Kjole og Kappe, og Selskabet
ejede ligesom Kirkerne og Laugene sit eget Ligklæde. Det var anskaf
fet i 1690 og var et kostbart Stykke, af spansk Klæde med Frynd-
ser af Sølv og Silke. Som en Efterligning af Laugsskikkene brugtes
den Ceremoni, at ethvert nyt Medlem ved Optagelsen maatte drikke
Selskabets og Administratorernes Skaal af en dertil anskaffet Glas
pokal. Efterhaanden blev Selskabets Formaal tillige af selskabelig
Natur, og i 1757 bortfaldt Forpligtelsen til personlig Deltagelse i Lig
bæringen. Da Struensee i 1771 indførte natlige Begravelser, ophørte
helt Selskabets Virksomhed.2)
Et andet saakaldet L i g l a u g blev stiftet i 1722 og bestod i over h un
drede Aar. Ligesom Skriversocietetet ejede det sit eget Ligklæde, og
Medlemmerne virkede personlig som Ligbærere. Over for Regensia
nernes Angreb støttedes det stadig af Magistraten, der fremhævede,
at Medlemmerne mest var fattige Folk, der ikke vilde bortbære for