20 / 133
1 4
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
ninger, og Regeringen har formodentlig været forberedt paa, at og-
saa denne vilde blive overtraadt. Den viste sig i hvert Fald særdeles
langmodig mod Overtræderne og ikke uvillig til at slaa af paa de
strenge Fordringer. Allerede faa Maaneder efter Forordningens Ud
stedelse maa Politimester Klavs Rasch indberette adskillige Brud paa
den, og særlig dette, at Bestemmelsen om E g e k i s t e r ej bliver over
holdt. Der er adskillige, skriver han, som hverken er i Rangen eller
af Adel og »aldeles ingen Frihed eller Rettighed haver til Egekister
for deres døde Legems Betjening, mere end som det ringeste Tjene
stebud eller Baadsmand udi saa Maader haver«, og som alligevel be
nytter saadanne Kister. Kongen resolverer da, at de, som allerede
har deres Egekister færdige, maa beholde dem, og endvidere tillades
det alle, som begraves i Kirkerne eller Urtegaardene, at bruge Ege
kister. —Det var det første Tilbagetog fra Forordningens strenge Be
stemmelser, og det kom allerede d. 3. April 1683.
Bryderierne med disse Egetræskister er i det hele karakteristiske
for Regeringens Vankelmodighed, for dens Lyst til Indgreb paa alle
Omraader og for dens Svaghed, naar den mødte Modstand. I 1717
udgik en særlig Forordning om Egekister. Den skulde tjene et dob
belt Formaal, dels hemme den »unyttige Overdaadighed, som endog
udi disse besværlige Tider gaar i Svang blandt Vores kære og tro
Undersaatter«, dels give dem, som kunde taale større Udgifter, Lejlig
hed til »noget til det gemene Bedste at kontribuere«. Forordningen
opfyldte det første Formaal ved i § 1 kategorisk at forbyde al Brug
af Egekister. Derpaa tillader den i § 2 enhver, som ønsker det, at be
nytte Egekister imod derfor at betale 2 eller 4 Rdlr. efter sin Stand.
I København skulde i den Anledning alle Ligkistesnedkere opkaldes
paa Raadstuen og tages i Ed, at de herefter ingen Egekister udleverer
til nogensomhelst, før der er forevist Kvittering for, at Afgiften er
betalt.1)
I 1737 vendte man dog tilbage til den gamle Bestemmelse fra 1682,
at Egekister kun maatte bruges af dem, der havde murede Grave, og
i 1807 blev endelig Brugen af Egekister fuldstændig forbudt.
Ogsaa paa omtrent alle andre Punk ter blev Forordningen af 1682
ignoreret. I 1705 indberettede Politimester Ole Rømer til Kongen, at
der ved Johan Sylings Begravelse var begaaet flere Lovovertrædelser
til et samlet Bødebeløb af 230 Rdlr. Liget havde staaet ubegravet 9
o
o
Dage over Tiden, og Kisten var betrukket med Bay. Politimesteren
afventer nærmere Ordre, om han skal inddrive disse Bøder eller ej,
men e rindrer samtidig om, »at alle Begravelses-Forordningens Bøder
ere temmelig store, og at de næppe nogen Tid ere betalte«. En Del er
ble ven eftergivne, og en Del ha r »for visse Vanskeligheders Skyld