Previous Page  20 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 133 Next Page
Page Background

1 4

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

ninger, og Regeringen har formodentlig været forberedt paa, at og-

saa denne vilde blive overtraadt. Den viste sig i hvert Fald særdeles

langmodig mod Overtræderne og ikke uvillig til at slaa af paa de

strenge Fordringer. Allerede faa Maaneder efter Forordningens Ud­

stedelse maa Politimester Klavs Rasch indberette adskillige Brud paa

den, og særlig dette, at Bestemmelsen om E g e k i s t e r ej bliver over­

holdt. Der er adskillige, skriver han, som hverken er i Rangen eller

af Adel og »aldeles ingen Frihed eller Rettighed haver til Egekister

for deres døde Legems Betjening, mere end som det ringeste Tjene­

stebud eller Baadsmand udi saa Maader haver«, og som alligevel be­

nytter saadanne Kister. Kongen resolverer da, at de, som allerede

har deres Egekister færdige, maa beholde dem, og endvidere tillades

det alle, som begraves i Kirkerne eller Urtegaardene, at bruge Ege­

kister. —Det var det første Tilbagetog fra Forordningens strenge Be­

stemmelser, og det kom allerede d. 3. April 1683.

Bryderierne med disse Egetræskister er i det hele karakteristiske

for Regeringens Vankelmodighed, for dens Lyst til Indgreb paa alle

Omraader og for dens Svaghed, naar den mødte Modstand. I 1717

udgik en særlig Forordning om Egekister. Den skulde tjene et dob­

belt Formaal, dels hemme den »unyttige Overdaadighed, som endog

udi disse besværlige Tider gaar i Svang blandt Vores kære og tro

Undersaatter«, dels give dem, som kunde taale større Udgifter, Lejlig­

hed til »noget til det gemene Bedste at kontribuere«. Forordningen

opfyldte det første Formaal ved i § 1 kategorisk at forbyde al Brug

af Egekister. Derpaa tillader den i § 2 enhver, som ønsker det, at be­

nytte Egekister imod derfor at betale 2 eller 4 Rdlr. efter sin Stand.

I København skulde i den Anledning alle Ligkistesnedkere opkaldes

paa Raadstuen og tages i Ed, at de herefter ingen Egekister udleverer

til nogensomhelst, før der er forevist Kvittering for, at Afgiften er

betalt.1)

I 1737 vendte man dog tilbage til den gamle Bestemmelse fra 1682,

at Egekister kun maatte bruges af dem, der havde murede Grave, og

i 1807 blev endelig Brugen af Egekister fuldstændig forbudt.

Ogsaa paa omtrent alle andre Punk ter blev Forordningen af 1682

ignoreret. I 1705 indberettede Politimester Ole Rømer til Kongen, at

der ved Johan Sylings Begravelse var begaaet flere Lovovertrædelser

til et samlet Bødebeløb af 230 Rdlr. Liget havde staaet ubegravet 9

o

o

Dage over Tiden, og Kisten var betrukket med Bay. Politimesteren

afventer nærmere Ordre, om han skal inddrive disse Bøder eller ej,

men e rindrer samtidig om, »at alle Begravelses-Forordningens Bøder

ere temmelig store, og at de næppe nogen Tid ere betalte«. En Del er

ble ven eftergivne, og en Del ha r »for visse Vanskeligheders Skyld