70 / 248
i 8 97
h e l e B y e n r y s t e r a f Ræ d s e l !
En Angstens Dag.
Endnu en Pu-t.ttsHandiing mod den
Afdøde staar tilbag«; »om vore Lacjcre
vil »kl«, havde den flittig# Mand I
lemgere Tid *ihej<lct paa et nyt, fcw-
tjenatfuldt V.xrk:
7)it
d u m -
ahk
at
t<t>t
faa H ØjtilH, ty
ti
Sjntaii at /¡rrt ttrtth.
Den Afdøde havde næsten fuldendt sir»
Bog
Of bar Manuskript«« hos tig.
Om
Kannibnlerae lur forsøgt at »da Bogen,
»ides ikke.
Rimeligt er det, at de tur
prøvet paa det, men ikke liar kunnet
fordøje den. Den fandtes lidt laset i en
Krog af Værelset. Den nt nu Line ud
givet med et Forord af den udmærkede
Sprogmand Prøt
Kl. Ny,af.
•
S IlM lla s e B .
Hrad vil der
ska
med de tre Vild«?
Efter hvad vi erfar«, vtl de Uive tiltalte
for overlagt, men ikke forsætligt Mord i
Forbindelse med Kannibalisme. Paa
den anden Side talte vi i Gaar med en
saa fremragende Højesteretssagfører sotn
Hr,
P. G. C. Patrun;
ban erklærede,
at han gærne -vilde paaUge sig Delcn-
soratet for de tre Mordere, ^og at han
næsten turde ganntire dem, at han
skulde faa dem iukendt paa Grund af
manglende Retsbevidsthed.
Vi haaber ikke, at dette skal lykkes
Hr.
P.
Q.
C
Pat,
un.
Det
vil du ved
let kunne
skabes et fatligt Præcedens,
som naarsomhelst kan komme
til
at gaa
ud over
Enhver af os Andre.
Ejnar.
Scheel-Vandel lever!
En kaad Spøg, der har moret
mange - og ikke mindst Offeret selv.
27.
April.
1 Dag kaldte »Politikerne atter
Scheel-Vandel til Live ved at lade
Tryllekunstneren Georg Kjeldsen
trylle ham frem af den nystrøgne
høje Hat.
Der fortælles, at Hr. Kjeldsen sam
lede Knoglerne af Scheel-V/andel
sammen i Hatten, bredte sit røde
Silkelommetørklæde
derover,
og
fremsagde nogle Trylleformularer
—
og saa var Cirkus-Sekretæren spil
levende igen. Scheel-Vandel selv
tager Sagen med et stort Smil og be
tragter den som et Plus til hans
Popularitet. løvrigt skal Hr. Scheel-
Vandel i Forvejen have været un
derrettet om, at Artiklen om hans
sørgelige Endeligt vilde frem kom
me. Artiklen siges at være skrevet
af »Politiken«s unge Medarbejder,
Hr. cand. mag. Vald. Koppel.
(Synges paa M elodien:
»Nu skal du ha’ din varm e Mad«).
E
nd aned Byen intet ondt,
men sov saa trygt og glad,
kun T rykmaskinerne løb rundt
og stabled Blad paa Blad.
Og Koner Blade hented,
mens andre Koner vented
det Blad, hvori stod prentet
Scheel-V andels bitre Død.
Stakkelens Død var ikke let,
han var desværre blevet ædt,
ædt op af Menneskeædere,
oh, de Forrædere!
D
en første, som Artiklen saa,
det var den stærke Mand,
Bech Olsen bleg i Sengen laa
og raabte svagt paa Vand.
Hans Kone slap en Strimmel,
hun strøg
—
og raabte »H immel,
Bech, er du blevet svimmel,
hvad vil du dog med Vand?«
Olsen ned under Dynen krøb,
skælvede som et Espeløv:
»Tænk nu, om de kan spise m er’
og ta er mig som Dessert!«
H
ans Bech han standsede sin Dans,
og Bielefeld sin Sang,
Carl Price købte straks en Krans
paa Grund af Lediggang.
Folk græd i Omnibussen,
det gjorde da Riis-Knudsen,
en Mand, der tog Kantussen,
han maatte ta e den om;
Abrahams flot til Schrøder sa’e:
»Skal vi en Æske sammen ta’e,
dersom da Vilhelm Petersen
vil være med om den.«
Den spøgefulde Artikels Forfatter,
cand. mag. Vald. Koppel.
F
olk sagde Bladet af en masse
i hundredtusindvis,
der var da to fra Højbroplads
og en fra Jægerspris.
Mens ædle Kvinder segner,
og Mænders Kinder blegner,
kun En, kun En
—
kun Einar
lo højt
—
det fule Bæst.
Du skulde haft din varme Mad;
havde det være mit, det Blad,
havde du faaet din varme Mad,
du gudsforgaaene Rad!
(Blæksprutten.)
Der er servereti
67