92 / 248
Henrik Ibsen - En Kraft af første Rang!
1898
der savnedes ingen af Navnene fra
Kunstens og L itteraturens Verden,
ialt 60 Damer og 150 H errer. Det
faldt i Prof.
Peter Hansens
Lod at
bestride D irigenthvervet. Det gik
ikke saa godt. Særlig virkede det
noget forbløffende, da Professoren
sluttede med disse Ord:
—
Der er al Grund for os til at
sige, at lbsen for os har været en
Kraft af første Rang. Jeg beder Dem
tømme en Skaal for H enrik lbsen,
idet jeg ikke tror, at nogen vil pro
testere eller nægte at tage Del i
denne Skaal. lbsen leve!
F estm id d a g en i A ftes for lb se n i H o tel d'A ngleterre.
D i g t e r e n H e n r ik l b s e n f e j r e r s i n
7 0 A a r s F ø d s e l s d a g i K j » b e n h a v n .
Norsk Tavshed og
1. April.
D en sto re n o rsk e D ig ter har
valg t at lad e sig fejre paa sin 70
Aars F ød selsd a g h er i K jøben-
havn . B lad en e er fu ld e a f Ib sen -
H y ld est, A lv erd en s M enn esk er
citerer Ib se n ’sk e Fyndord , og der
fe ste s i sto re Maader.
Festforestilling paa
Det kgl. Teater.
I Aftes v ar der Festforestilling for
lbsen paa Det kgl. Theater. Bagefter
var der Fakkeltog til Digteren, som
tog imod det fra Theatrets Loggia,
hvorpaa han trak sig tilbage til Ho
tel d ’Angleterre, hvor h an bor. Men
Folk blev staaende paa Kongens Ny
torv og ventede »det vidunderlige«.
Endelig skete det, A ltandørene gik
op, og ud traad te Henrik lbsen, mod
taget af Mængdens Hyldestraab, for
hvilke han bukkende takkede, men
ingen opfattede et eneste Ord fra
den faamælte norske Digters Læber.
En uærbødig Røst, der kun hørtes
af de nærmeststaaende, forsøgte at
være morsom med at citere: »Han
vokste, mens han talte«. Men Sand
heden var, at lbsen blev m indre og
mindre, og til sidst forsvandt ind
gennem Altandørene.
dansk Veltalenhed!
Festen paa Ang le te rre .
Professor Peter Hansens Tale.
2.
April.
I Gaar fandt den store Festm iddag
for
Henrik lbsen
Sted i Hotel d ’Ang-
leterre. Der var alt, hvad vi h a r af
fint og fornemt, O rdnerne glimtede
mellem pragtfulde Dametoiletter, og
Uro, Forargelse — og megenMunterhed.
Under Talen var der en Del Uro
ved Bordet, men til sidst blev der
baade protesteret og leet aabenlyst,
og Digteren selv saa endnu mere
gaadefuld ud end ellers.
Endelig rejste han sig og sagde
under Dødsstilhed:
— Professor Hansens Tale h ar
konfunderet mig og omstødt mit
Svar. Jeg maa nu improvisere og
beder høfligst om Deres Overbæren
hed. . . .
Fest i Studentersamfundet.
Ogsaa Studentersam fundet fejrede
lbsen ved en Fest, hvor
Høffding
og
Vald. Vedel
talte. Stemningen var
trykket, Festgenstanden tavs. Saa
rejste lbsen sig, og nu vilde altsaa
Mesteren svare. Men han vendte sig
om, tog sin Hat og forlod langsomt
Salen. Situationen var flov. Men idet
Døren lukkedes, sprang
Marcus Ru
bin
op paa sin Stol og citerede: »Det
var en Fest kun før Natten den sorte
— han var en Gæst kun, og nu er
han borte«. Og
saa
blev der festet.
Henrik lb sen
og
Citus Cyclen.
JPaa Ridcstellet akal Storfolk kendes1. „Folk, der har Forstand paa Cyoler
(Peer Gynt.)
køber Citus.“
Den er stærkest, som staar alene«. ,Fyens CycleværbsCitus Cyoler
ere
•
(En Folkefjende.J
enestaaende«.
.Hvis alt Du gav foruden Livet,
„Citus Cyclens Pris er for intet at
is *
husk, at Du bar intet givet«.
regne mod dens Værd.
^
(B>and.)
Sfævn mig detto vidunderligsto«.
„Den gode danske Citus Gyde«.
(E t Dukkehjem)
,Ufoer, gi’ mig Soten«.
’
««»er hellere en Citus Cycle«. ^
(G jc n g a n g o e )
A k t i e s e l s k a b e t F y e n e C y c le væ r k .
K jø b e n h a v n s A f d e lin g .
A 'ø rv e vo lil SO.
'
L i p p e r t .
89