Previous Page  65 / 360 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 360 Next Page
Page Background

61

ved dend forrige Part, ved de mest modige og øvede, og ende­

lig tilsidst og til slutning c a t e c h is e r e r lian kortelig med de øver-

ste over et Bibelens Sprog, som er bekiendt og af stoer vigtighed.

Med Henblik paa, at Børnene maaske fra deres oprinde­

lige Hjem har Kendskab til Tysk, indskærpes det, at:

De Børn som forend de kommer i Wæysenhuuset har været

vante til det Tydske Sprog eller haft nogen begyndelse derudi maa

ingenlunde glemme det, men heller føres videre og holdes til at

r e c o le r e det, hvortil dem og skal gives Bøger og Anleedning, end-

skiøndt in fo rm a tio n e n og C a t e c h is a t io n e n skeer i det Sprog

som af de fleeste bruges og kan derudi icke for nogle faa deres skyld

forandres. Andre Børn som kand og have nogen Lyst til det Tyd­

ske Sprog gives ald muelig Anleedning og A s s is t e n c e , ligesom

og In fo rm a to r e s selv øver sig i det Sprog, om det ved Børnenes

Forandring og Tallets Tilvext skulde udfordres at der bliver ca te -

c h is e r e t i det tydske Sprog.

I Henhold lil Indbydelsen 1727 stod det enhver frit at

komme ind i Stiftelsen for at overvære Spisningen og Under­

visningen, derfor hedder det

Naar nogen kommer ind at besee Skoelen og høre paa in ­

fo rm a tio n e n , hvilket staar alle og enhver frit for, og maa icke

nægtes skikkelige Folk, da bliver dog In fo rm a to r ved i sin For­

retning og Catechisation uden saa er, at fornemme Folk giver selv

andledning at ville tale med ham.

og der gives udførligt Straffereglement i en hel Række

Paragraffer.

R iis at bruge er ikke forbøden dog med ald maadelighed og

Sagtmodighed, saaledes at hvad som kan udrettes med gode og

med Ord, samt med anden Straf at sidde længere i Skoelen, at for­

flyttes længere ned i Lexen, at se p a r e r e s fra de andre indtil for­

bedring, det forsøges heller end med Hug og Slag, især maa hver

In fo rm a to r forbinde sig icke at bruge Riiset i vrede, og heller

at lade altid være nogen tiid imellem Forseelse og Straffen at hand

baade selv kan betænke sig, og at Barnet selv kand begribe at det

har fortient Straf inden det Straffes, hvorom det Endelig hver Gang

først maa overbeviises, da det er vist, at dend frygt og Angst for

Straffen tugter meere end dend hastige Straf, som snart gaar over

og Glemmes.

Altsaa skal der altid være Riis ved Haanden i giemme, enten

paa Skoelen eller i In fo rm a to r s Kammer, men Riiset maa ey

lægges paa Bordet som et in s ig n e S ch o læ hvilket maatte give