72 / 360
68
i Nykøbing, der beklager sig over, at en Dreng er løbet
b o rt:
»Det kan jeg forsikre Dem i Oprigtighed da Drengen er af et
bøjeligt og føjeligt Gemyt, af et stille blufærdigt og undseligt Væsen,
at han ikke maa være traeteret og behandlet paa en god og for
svarlig Maade, men maa være sket et Slags Uret. Havde De paa
en god og kierlig Maade, efter kristelig Pligt, ved en sagtmodig og
lemfældig Omgang søgt at redde Drengen, saasnart De mærkede,
at han begyndte at frafalde og forledes fra den Lydighed og Ær
bødighed, han Dem som Læremester havde at bevise, revset ham
efter faderlig Mildhed, med retsindig Ømhed formanet ham tillige
alvorlig at vogte sig fra onde og forføreriske Mennesker, opmuntret
ham til Gudsfrygt med videre og troligt vaaget over ham, som et
ungt Menneske, samt flittigt holdt ham til Arbejde, det havde
aldrig faaet sligt Udfald, og hafde De været fri for Ubehagelig
heder. Det er jo dog for haardt at behandle et fattigt Barn, lad være
han højlig har forset sig, slaa med Ridepisk, true med mere Straf
Dagen efter, end mere med Tugthus, som De skriver, hvad Under
saadan en taber Mod og Lyst, forvirres og søger Lyst at undvige
den i Vente havende S tra f............
Efterhaanden var Lærerne blevne træ tte af Katekisa-
tionen, og selv Præsten L i n d e g a a r d er 1760 misfornøjet
med denne,
»thi Erfarenhed har lært, at de konfirmerede Drenge møder ikke,
enten de selv ingen Lyst har, eller fordi deres Mestre eller Mad
modre ikke vil give dem fri, desuden bliver Katekismus Børnene
overflødig lært i Skolen, og derfor er Katekismusprædikenen og
Repetitionen om Søndagene Vajsenbørnene til ingen Nytte, men
mere confunderer dem i de Ting, de har hørt og fattet til Høj
messe; desuden vilde der sikkert komme mange flere i Kirken til
Aftensang, naar Repetitionen blev udeladt.«
Direktionen vil endnu ikke gaa ind herpaa, men til samt
lige Læreres Anmodning af 4/10 68 om
»Befrielse fra de her i Kirken hidtil brugelige Aftentaler over visse
bibelske Bøger, og Tilladelse i den Sted alene næst Bibelens Læs
ning at holde enten en af dem selv forfattet eller hellere anordnet
Bøn, og det i Spisestuen i St. for i Kirken, alt paa flg. Grunde 1)
at de til den Tid søvnige Waisenbørns Agtsomhed savnes 2) at faa
Tilhørere indfinde sig 3) at den korte Fritid, de ellers havde til deres
Studeringers Forbedring, betages dem, naar de ej skal skille sig
letsindig fra Talen; og endeligen 4) at Børnenes Sundhed lider ved
fra Varmen at komme over i Kirken, som er kold.