KglVajsenhus

vel, medens uskyldige Børn blev mishandlede«, svarede Bi

skoppen: »Vær forvisset om, a t den ugudelige Skare just i

denne Omstændighed har ringet med Stormklokken til sin

egen Ulykke«.

Da alle Stiftelsens Embedsmænd og Betjente blev af

skediget samme Dag, indkom der i de følgende Dage Bon-

skrifter fra Lærerne, der pludselig var blevet brødløse, og

fra Økonomen om Pensioner og Vartpenge, og »skulde Cas-

sen ikke kunne taale at give mere end Gagen paa de 122

Rdl., om os da desuden maatte tillægges Closteret og Re

gentzen«; i øvrigt udtaler de Haabet om ved Direktionens

Anbefaling snarest at komme i Præsteembede. Skønt Direk

tionen saa med Velvillie paa Lærernes Andragende, var den

i en ikke ringe Forlegenhed, da den jo ikke længere havde

nogen »Kasse« at ty til. Lærerne indsendte derfor ved Aarets

Slutning et nyt Bonskrift, men uden Resultat. Imidlertid

stod Vajsenhusbygningen ubenyttet hen indtil Aarets Ud

gang, Realskolen var nemlig endnu ikke kommet i Stand,

skønt saavel Rektor som Konrektor var udnævnt. Kata

strofen d. 17. Januar 1772 og S t r u en s e e s Fald gjorde

imidlertid brat Ende paa alle hans Planer. Næppe var

S t r u e n s e e bleven arresteret, før Vajsenhuset begyndte at

lade hore fra sig. Allerede d. 28. Januar indsendte den tid

ligere Præses for Stiftelsen Grev T h o t t en kongelig Be

faling til Plejeanstaltens Direktion om, »at alle Ting skulde

forblive in status quo«, hvorefter det 23. April »expresse«

blev befalet, at der ikke maatte røres ved Vajsenhusets

Midler uden til Vajsebørnenes Underhold, og den 12. No

vember 1772 fremkommer den kgl. Anordning, at Vajsen

huset i København igen skal sættes paa forrige Fod efter

Fundationens samt øvrige Instruetioners og Anordningers

Bydende,

»idet V i have taget i Overvejelse den a f H øjsalig Konge F riderieh

»den F ierde, a f sine egne sparede Penge, oprettede Stiftelse til et

Wæ isenhuus, og derved befunden, at med denne, saavel i Hense-

»ende til S tifterens høj lovlig Ihukommelse som til Stiftelsens vær-

»dige Øjemed i alle M aader bør forholdes efter Fundationens For-

sk rift