80 / 360
76
legiet endelig ophævedes 1791; 1789 befalede Regeringen,
at Slutteriets Præst skulde have en Lejlighed paa Vajsen
huset. Det Guldbergske Ministerium havde som en væsent
lig Faktor ved Vajsenhusets Genoprettelse i denne Periode
en ikke ringe Indflydelse paa Direktionens Foretagender,
og Følgen heraf blev, at A r v e p r i n s F r e d e r i k ved flere
Lejligheder greb ind paa en saadan Maade, at hans Ønsker
maatte betragtes som en Befaling. Paa hans Foranstaltning
blev der anlagt en Broderifabrik i Stiftelsen, og paa hans
varme Anbefaling ansattes en Læremoder, Enken Mols, der
kort Tid efter maatte afskediges paa Grund af Uredelighed.
Derimod nægtede Direktionen 1775 at indtage en af Ar v e
p r i n s e n anbefalet Enkes Søn, da det ansaas for stridende
imod Fundatsen, der fordrede Attester for begge Forældres
Død. Med samme Argument afviste Direktionen Ka n c e l l i e t s
Anmodning om at optage nogle »uægte« Børn, hvis Forældre
levede. Paa given Foranledning afviste Ku r a t o r e r n e i
1778 Rentekammerets Forlangende om Regnskabsforelæg-
gelse.
Den tidligere saa stærkt hævdede S k a t t e f r i h e d tabte
sin Betydning mere og mere, idet Direktionen opgav at
gøre Krav paa den; det samme gjaldt P o r t o f r i h e d e n ,
som blev opgivet fra 1793.
Spørgsmaalet om Vajsenhusets egen J u r i s d i k t i on , i
Henhold til hvilken Inspektøren forrettede Skifterne efter de
afdøde Betjente og bestyrede Børnenes Arvemidler, ophørte
fra 1775, idet Kancelliet foranlediget ved Gaardskarlens
Dødsbo henviste denne Sag til den 1771 oprettede Hof-
og S t a d s r e t , og meddelte, at Børnenes Arvemidler her
efter skulde bestyres af Overformynderierne, der havde at
tilstille Vajsenhuset Renterne som Stiftelsens Indtægt.
Skønt de samme Lær e r e , der var blevet afskediget 1771,
atter blev antaget ved Genaabningen 1772, maatte de dog
længe føle sig brøstholdne, thi først 1775 fik de den haardt
tiltrængte Løn for de 1% Aar, de »ganske brødløse var
sunkne i d}d} Gæld«. Der er vel næppe Tvivl om, at Bør
nene har været glade ved at komme tilbage til Stiftelsen