85 / 360
81
hver tage en Bylt med Linned under Armen, ikke at gaa ud af
Stiftelsen, men blive oven Senge, og, om Søvn paakom dem, at
lægge sig ned i Gangene med Bylterne under Hovederne. Enhver
paa Stiftelsen bad jeg pakke sammen for at redde, hvad de kunde.
Nu gik jeg selv hen for at hente min Svigerfaders Vogn til at
bortkiøre Arkivet m. v., men jeg fandt ham ganske utaalmodig
over, at begge hans Vogne straks om Eftermiddagen vare udlaante
til andre, og selv frygtede han for at komme til at behøve dem;
dog overtalede jeg ham til at love mig een, saasnart den kom hjem.
Jeg vilde dog ikke bie efter dette, men løb omkring for at leie een,
tilsidst til Kongens Stalde for at laane een; men alt var forgæves,
da alle vare i fuld Kørsel for dem, som var Ilden nærmest. Kl. 8
kom min Svigerfaders Vogn; men den kunde ikke tage mere end
Curatorernes Jern-Casse, Underdelen af Chatollet i Collegie Stuen
og Sækkene, og ved Siden af denne* gik jeg selv. Med Vanskelighed
formaaede jeg Karlen, som med Grund frygtede mere for sin Hus
bonds Gaard i Compagnistrædet, at hente endnu mere, og herved
bortskaffede jeg, hvad jeg havde under egen Bevaring af Oplags
Sager, saasom Klæde for over 400 Bdlr., Sartser for henimod 200
Rdlr., Dreiel for omtrent ligesaa meget, Lærred og færdig syede
Linned Sorter; alle disse Sager kunde jeg ikke føre ind i min Mo
ders lidet LIuus i Vigants Gaden, hvortil jeg havde bragt Arkivet,
men maatte kiøre det ud til Capitain Kofod paa Christianshavn.
Ilden udbredte sig mere og mere, og nu var ingen Hiælp af oven-
meldte eller andre Vogne at faa. Stiftelsens 2de Karle, Vægteren
og Gaardskarlen, kunde og maatte ikke forlade Taarnet. Hele Nat
ten var jeg allevegne omkring paa Lofterne, og kom jeg et Øjeblik
ned i mine Værelser, saa var jeg alene hos en grædende Kone og
4 af Angest skraalende Børn. Mine Brødre vare ved Hoffet paa
Frederiksborg, mine Bekiendte i Begreb med selv at flytte eller
at hiælpe andre, og mine Svigerforældres Gaard brændte.
Om Løverdag Morgen Kl. 7, da Vaisenbørnene just havde faaet
Frokosten paa Bordet, gik jeg ind til dem paa Spisestuen, lod dem
tage Smørrebrødet i Lommen, gav dem Marschordre til Blaagaard,
og uddelte Alter-Stagerne, Kalken o. s. v. til Lærerne, som de toge
i Hænderne, og tilligemed Lærermoderen Juritz anførte Børnene
paa Veien. Jeg foreslog, at Børnene skulde have taget deres Krøl-
haars Madratser med; men man indvendte med god Grund, at
denne Byrde var dem for tung, og jeg frygtede derunder, at man
med Ret skulde have forekastet mig at have foretrakt nogle Ma
dratser for Børnene, ved at udsætte dem for Farligheder paa det
næsten ufremkommelige Torv og Gader. At dette ikke skeede, var
mig saa meget kiærere, som jeg siden erfarede, at de ikke kunde
komme ud af Nørre Port, men maatte gaa om til Østre.
Førend Løverdag Formiddag var der ikke rørt et Stykke af mit
Det kgl. Vajsenhus.
6