81 / 360
77
igen, thi de havde haft det alt andet end godt under Pleje
anstaltens »Beskyttelse«.
Gu de skriver i sin Apologi 1795:
Som ung Student har jeg set, og mange med mig,
de til Pleje-
fædre og Mødre udsatte Vajsenbørn,
pjaltede og forhungrede, at gaa
omkring og betle, til megen Græmmelse for Kiøbenhavns Borgere,
som altid har elsket Vajsenhuset, og tror sig, som man siger at have
en Sten deri; heller ikke kunne vide, hvorvidt deres egne Umyn
dige kunne nødes til at søge Tilflugt inden Vajsenhusets Mure.
For at kunne fremlægge et Vidnesbyrd foruden mit eget, har
jeg tilskrevet Prof. og Dr. S c h ø n h e y d e r og han svarer:
»At de fleste Børn kom tilbage i en ussel Tilstand, pjaltede, fnat
tede og forsultne, med gulblege Ansigter og udslagne Hoveder;
Ligeledes har han, da de af Børnene, som i den Tid, de var ude af
Stiftelsen, bleve syge, besørgedes af Anstalten, ofte været Vidne
til den slette Behandling, de i Almindelighed nød hos de fattige
og usselt boende Folk, der havde dem i Kost, og erindrer han den
store Glæde, Børnene havde ved deres Tilbagekomst.
Der indkom i 1773 41 Ansøgninger om Hjælp fra Børn,
der var blevet udsatte i Pleje, og den nylig konfirmerede
Marie Pedersdatter skriver:
»Jeg fattige Waysen-Pige, som afvigte Aar blev sat til Confirma-
tion og har siden ingen Plads kunnet faa, men er indtil videre paa
det alm. Hospital, hvor jeg nyder en Mark ugentlig, Beder under-
danigst at de Høje Herrer gunstigst vilde tillægge mig endnu een
Mark ugentlig af Husets Casse indtil ieg kan faa mig en skikkelig
Tjeneste. Thi vi fattige Børn bleve forhen aldrig udelukte fra at
nyde Got af Huuset, indtil vi fik en brav Plads; og jeg er ikke mere
end 15 Aar gammel næstkommende 18. Marts. Gud velsigne De
Hoje Herrer med al aandelig og timelig Velstand! Indgivet under-
danigst af
Kbh. 1. Febr. 1773.
Marie Elsebeth Pedersdatter.
Som tidligere anført var Friskolernes Inspektør Be n d i x
K r ø l l blevet Stiftelsens Præst og som saadan Medlem og et
meget indflydelsesrigt Medlem af Conferencen. Det var ogsaa
ham, der i de følgende Aar var den, hvis Ord Direktionen
særlig gav Agt paa, da Forstanderen Ur s i n var sygelig og
overanstrengt af de store Byrder, der hvilede paa ham.
Kr ø l l s Forslag om at gøre Vajsenhuskirken til en B ø r ne
ki r ke , hvor samtlige Friskolebørn skulde møde til Andagt og