76 / 360
festen som sædvanlig fejredes, en meget skarp Tale mod
Struensee, idet han mindede om, at Fundatsen hvilede paa
Løfter til Gud, der ikke kunde brydes af Mennesker, og
fremdrog Fundatsens kraftige Slutningsord, hvori Guds
Vrede og uforbigængelige haarde Straf nedbedes over en
hver, som kuldkaster den eller handler imod den. Talen
gjorde megen Opsigt i Byen, men Sverdrup opriaaede intet
andet end, a t han forspildte enhver Chance til Befordring,
mens Struensee var ved Magten, og fem Dage efter kom Ka-
binetsordren.
Forstanderen, Ur s i n, opfordrede Direktionen til en umid
delbar Henvendelse til Kongen. Da et saadant Skridt under
de daværende Forhold vilde være uden Betydning, ind
skrænkede Direktionen sig til at bifalde, at der blev skrevet
herom til den kgl. Kommission for Plejeanstalten.
I Henhold til den nye Plan skulde Vajsenhuset nu ikke
blot betale Kostpenge for Børnene og sørge for deres Under
visning, men ogsaa afholde Udgifterne til Realskolen. 28.
November skriver Plejeanstaltens Direktion,
»at den først kommende Mandag Kl. 4 vil indfinde sig paa det kgl.
Vajsenhus for Administrationen over denne Stiftelse og dennes til
hørende Effekter at imodtage.«
Samtlige Direktører og Kuratorer for Stiftelsen gav Møde
den berammede Dag og afleverede Vajsenhuset med dets
Kapitaler, 187,930 Rdl. 16 Sk., samt alt Inventarium.
Kirken blev lukket, Gudstjenesten ophævet og Børnene
dernæst sat i Kost hos Byens Borgere for 2 Mark om Ugen.
Under Ledelse af Be n d i x Kr ø l l oprettedes fem Fri
skoler i Hovedstaden, og Vajsenhusbørnene blev uden videre
stillet paa lige Fod med Fattigvæsenets andre Børn. En
Del af dem blev hurtigst muligt konfirmeret og derefter
overladt til deres egen Skæbne. Ogsaa dette satte ondt
Blod hos Byens Borgere, der var vant til at se Vajsenlius-
direktionen sørge for Børnenes gode Anbringelse og videre
Uddannelse. S v e r d r u p har fortalt, at Børnene græd og
skreg, da man førte dem bort, og da han modløs herover
klagede til Biskop H a r b o e over, »at Guds Forsyns Veje
var bleven ham alt for mørke, da det gik de ugudelige saa