82 / 360
78
Gudstjeneste med Vajserne, blev dog fuldstændig forkastet
af Biskop Ha r bo e , hvem det kgl. Reskript af 18. Febr.
1773 gav Medhold.
Da Vajsenhuset i 1777 havde bestaaet i 50 Aar, foreslog
Kr ø l l at højtideligholde Stiftelsesdagen ved en Kirkemusik,
hvortil der var forfattet en Kantate af Bibliotekar Wa nd a l ,
der havde formaaet Borgmester Br ed al til at skrive Mu
sikken dertil. Da Stiftelsens Børn ikke var i Stand til at
synge Kantaten, maatte Metropolitanskolens Kantor og
Sangere rekvireres, og Stadsmusikanterne udføre Musikken.
Jubelfesten holdtes mod Sædvane d. 28. Oktober, og Hoffet
var til Stede. Krøll holdt Talen, som blev udgivet i Trykken.
1782 hærgede en tyfoid Epidemi Stiftelsen og bortrev
foruden to Børn, tre Lærere, den ene Læremoder samt
Pastor Krøll.
I de nærmeste efter Krølls Død følgende Aar gik det
alvorligt tilbage baade med Undervisningen og Disciplinen,
og der klages over, at Tyveri og Banden er blevet gængse
Laster blandt Børnene. Den nyansatte Præst Ot t o Fa -
b r i c i u s kunde trods al sin Dygtighed og Nidkærhed ikke
benægte, »at Stiftelsen var kommen i slet LIdraab« og blandt
dem, der raabte højest, var »Københavns Skilderi«, der i
de mørkeste Farver skildrede Forholdene inden for Stiftel
sens Mure. Var disse Skildringer nu end overdrevne, var
der dog saa meget sandt deri, a t den daværende Forstan
der, H ee Wa dum, laa i stadig Strid med Økonom og
Hægemester, som han afskedigede paa Grund af »Opsætsig
hed og Ligegyldighed«.
For at raade Bod paa Børnenes sædelige Forfald besluttes
det i 1789 at indføre en hel ny Undervisningsplan, idet
man, ud fra den Forestilling, a t »med forøget Kundskabs-
meddelelse vilde ogsaa Menneskeaanden forbedres«, vilde
indføre en Række nye Fag, bl. a. »det almennyttige af Fi
losofi, nemlig Menneskekundskab, Naturreligion og fornuftig
Moral«; samtidig skulde Børnenes Kirkegang indskrænkes
til, at alle Børnene overværede Højmessen, men kun de
større Børn tillige Aftensangen.
Denne Plan, om hvilken i øvrigt Præsten F a b r i c i u s i