12 / 124
som Kedeltypen skulde være den dengang ret nye »explo-
sionsfri« Vandrørskedel. Til Sikring af Driften skulde der
opstilles et Akkumulatorbatteri.
Bevillingens Størrelse var 2,5 Mill. Kr.
Aar 1890 fandt saa Udbydningen af Anlægets Hoveddele
Sted: Bygningsarbejdet under Statsarkitekt Fengers og Stads
ingeniør Amts Ledelse, det øvrige Anlæg under Windfeld Han
sens. Kedler, Maskiner, elektriske Anlæg incl. Ledningsnettets
Levering og Nedlægning blev udbudt i en Generalentreprise
ved offentlig Licitation i danske og udenlandske Blade og tek
niske Tidsskrifter. Ved Udarbejdelse af det tekniske Grundlag
for Maskin- og Kedelanlægget var Ingeniør Ivar Knudsen,
som senere i 1891 ansattes som Maskiningeniør ved Værkets
Bygning og Drift, behjælpelig.
Ved Licitationen var Siemens & Halske, Berlin, i Forbin
delse med C. P. Jurgensens mek. Etabi. i København, billigst
og fik Generalentreprisen tilstaaet for en Sum af 1.430.000 Kr.
Der var flere Alternativer med Hensyn til Dampmaskinleve-
rancen at vælge imellem — særlig fra tysk Side fra Schickau,
Elbing, men Ønsket om at faa danske Maskiner var naturlig
vis stærkt, — ogsaa Tietgen som Direktør for Privatbanken
lagde sit Lod i Vægtskaalen derfor —, og Burmeister & Wain
fik derfor overdraget Dampmaskinerne og Rørledningsanlæg
get. Kedelleverancen deltes med 3 Kedler til Babcock & Wil-
cox, England, og 3 Kedler til Steinmuller, Tyskland.
Allerede i 1890 blev Kølevandsledningen fra Nyhavn til
Gothersgade 30 lagt som en Tyngdeledning af 30" Betonrør,
og samme Aar frigjordes Windfeld Hansen for Gasværket og
udnævntes til Driftsbestyrer af Elektrisk Station, Værkets før
ste officielle Navn.
Den store Dybde under Grundvandsspejlet, hvori Betonrør
ledningen skulde ligge, nødvendiggjorde Ramning af Spunds-
vægge langs Udgravningens Sider for den nederste Dels Ved
kommende. Efterat Rørene var nedlagt, og der atter var ud
fyldt over og ved Siden af dem, trak Entreprenørfirmaet Hans
& Jørgen Larsen Spundsvæggenes Planker op igen. Da Ar
9