40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

modstand. Der blev ved Hjælp af jærnbaandsarmerede Kabel

ruller lagt Modstand ind i de som Kobberskinner under Gal

leriet førte Forbindelser mellem Dynamoerne og Samleskin

nerne, og det syntes at hjælpe noget uden dog helt at fjerne

den labile Tilstand.

Langt om længe blev dog baade vi og Firmaet klar paa den

virkelige Aarsag, og alle Dynamoerne kom successive tilbage

til Fabriken og fik nye Ankerbeviklinger, idet Fordringerne

til Dynamoerne reduceredes derhen, at de:

1) ved 140 Volt skulde kunne præstere den garanterede

Ydelse,

2) skulde yde den maximale Strømstyrke ved 115 Volt.

I de sjeldnere Tilfælde, hvor der i den daglige Drift blev

Brug for mere end 140 Volt til Akkumulatorladningen, skulde

det være muligt ved Forstilning paa Dampmaskinernes Re

gulator at forhøje dens Omdrejningstal og dermed Dynamo

spændingen under 10 pCt.

Med Instrumenteringen paa Tavlen gjordes ogsaa Erfarin

ger. Viserne paa de leverede Dynamoampéremetre svingede

stærkt under Drift og voldte Ulempe for Kontrol af Belast

ningen. Ivar Knudsen fandt da paa ved en Afbalancering af

Visernaalene at gøre Udslagene aperiodiske. Han tog Patent

paa sin Opfindelse, og Siemens købte Patentet og førte bl. a.

Konstruktionen igennem paa vore første Tavleinstrumenter.

Det varede ikke længe, forinden der mærkedes Ulemper af

for ringe Udligningsevne i selve Ledningsnettet. Naar saaledes

Børsen mørke Vinterdage midt om Eftermiddagen satte fuldt

Blus paa, medens Belastningen i andre Bykvarterer endnu var

ringe, var det ikke muligt at holde normal Spænding i Knude

punktet for Fødekablet til Børsen.

Vi søgte naturligvis at forhøje Samleskinnespændingen og

samtidig at skyde de dertil indrettede Hovedstrømsmodstande

ind i de øvrige Hovedledninger, men da der ingen synderlig

Belastning var paa disse, nyttede denne Regulering ikke stort.

Der var ingen anden Udvej end at skaffe kraftige Udlignings