16 / 124
at undersøge, hvorledes man i de større Værker dér garderede
sig mod katastrofale Følger af saadanne Uheld.
Resultatet, jeg bragte med hjem, var Nødvendigheden af at
isolere blanke Skinner i saa stor Udstrækning som muligt
udenfor Akkumulatorrummet ved Bevikling med Lærreds-
baand; i Akkumulatorkælderen, hvor saadan Bevikling ikke
kunde holde for Syredampene, blev Celleskifteledningerne der
imod i større eller mindre Grupper holdt sammen i Meter
afstand med Træklemmer, der skulde støtte Skinnerne gen
sidigt ved eventuelle Kortslutningsvirkninger.
løvrigt blev der jo en hel Del Erfaringer at gøre i de før
ste Driftsaar baade med Dampmaskinerne, med Dynamoerne
og med Instrumentanlæget.
ERFARINGER.
Dampmaskinerne var rene Skibsmaskintyper og gav hyppigt
Anledning til Sammenbrænding af Axellejerne. Det blev nød
vendigt at gøre et Par af de vigtigste Bærelejer længere og
iøvrigt smøre Lejerne med Rapsolie istedetfor med Mineral
olier.
Dynamoerne gav Anledning til mange Kvaler: De var byg
gede til Akkumulatorernes højeste Ladespænding ca. 180 Volt
paa hver Side af Treledersystemet, men skulde tillige yde
maximal Strømstyrke ved laveste Byspænding 110 Volt. De
arbejdede derfor med meget svagt magnetiserede Feltmag
neter ved den lave Spænding. Følgen deraf var et relativt
stærkt Ankerfelt, som bevirkede en meget stor Børsteforskyd
ning til gnistfri Gang. Ved lidt varierende Belastning kunde
Ankerreaktionen faa Magt over Feltmagneterne og ompolari
sere dem med den Virkning, at Batterierne, som laa i Parallel,
blev kortsluttet.
Man var dog den Gang ikke strax klar paa denne Anker
reaktionsvirkning, og Siemens & Halske søgte Forklaring i et
for ringe Spændingstab fra Samleskinner til Dynamo i For
bindelse med »Innenpol «-Dynamoernes ringe ohmske Anker
13