Et Uheld, der forsinkede Igangsætningen nogle Maaneder,
var derimod Kassationen af de første Maskinfundamenter,
som paa Stadsarkitektens Foranstaltning blev opførte af Mur
sten i Kalkmørtel. Da Dampmaskinerne skulde opstilles og
Axellejerne rettes op, viste det sig, at Murværket gav efter for
Tilspændingen af Fundamentsboltene. Kalken kunde ikke
binde af saa hurtigt i de tykke Fundamenter, og Burmeister
& Wains Direktør, Halley, nægtede da under disse Forhold
at tage Ansvaret for Maskinernes Gang. Uheldet gav Anled
ning til Angreb i Dagspressen.
Efter afholdt Samraad blev det saa besluttet at fjerne de
murede Fundamenter og under Stadsingeniørens Ledelse at
støbe nye Fundamenter af stærk Granitbeton (1:2:4).
Efter de saaledes vundne Erfaringer er alle vore senere
Dampdynamoers og Turbogeneratorers Fundamenter støbte
af Beton i en stærk Blanding. De blev næsten saa stærke
som Granit og har senere, da de ifølge Udviklingen maatte
give Plads til Fundamenter for nye Maskinanlæg, maattet fjær-
nes ved Dynamitsprængninger.
Nogle faa Dage før Værkets Igangsætning indtraf den før
ste alvorlige Kortslutning i det endnu ikke færdigt monterede
elektriske Anlæg ved Fejl fra en Montørs Side. Akkumulator
batteriet var opstillet og opladet. Celleregulatorerne med de
res Forbindelser, de mange Celleskifteledninger var montere
de. En Montør var i Færd med at udføre nogle Skinnearbej
der mellem Celleregulator og Samleskinner, da en saadan
Skinne, hvorpaa der var Spænding, hængende ved en Bolt
under Tavlegulvet gled ud af Haanden for ham, svingede over
paa Celleskifteledningen af den modsatte Polaritet og gav
Kortslutning. Den svingede under stærke Detonationer nogle
Gange frem og tilbage, inden det blev muligt med en Træ
planke at standse Svingningerne. Disse Kortslutninger — viste
det sig — havde voldet stor Bavage paa Skinneanlæget i Ak
kumulatorrummet, Skinnerne var bøjede og hoppede op af
Isolatorerne etc.
Jeg blev samme Dag sendt paa Studierejse til Tyskland for
12