bejdet var fuldført, og Rørledningen indvendig fra blev synet,
viste det sig imidlertid, at en stor Del af Rørene i Gothers-
gade var revnede i den vandrette Midterplan som Følge af
Vederlagets Svigten efter Spundsplankernes Fjernelse.
Nogen Retydning for Driften af Ledningen fik dog Rev
nerne ikke.
I 1891 nedlagdes Kablerne til Ledningsnettet i Gaderne.
Naar det var lykkedes Siemens-Halske at blive billigst ved
Licitationen laa det utvivlsomt i dets omhyggeligt gennemar
bejdede Ledningsberegninger og Ledningskonstruktioner.
Firmaet havde, som stipuleret var, beregnet Ledningsnettet
efter et maximalt Spændingstab af 14 pCt., men det havde
opdelt sit Fødeledningssystem i 2 Dele, nemlig en Række Ho
vedledninger, som førte Strømmen fra Værket ud til en til
svarende Række Hovedpunkter, og i secundære Hovedlednin
ger, som i et Antal af 2 eller flere forgrenede ud fra disse
Hovedpunkter til de egentlige Knudepunkter, hvorfra Forde
lingsnettet med Stikledningerne til Forbrugerne udgik. I disse
secundære Hovedledninger var Spændingstabet indtil max.
5 pCt., indenfor hvilken en automatisk Udligning af Spændin
gen mellem Knudepunkterne forudsattes muligt.
I Hovedledningernes Forbindelse til Værkets Samleskinner
indsattes automatiske Modstandsregulatorer.
Selve Kablerne var i Almindelighed jernbaandsarmerede
Rlykabler, nedlagte i Sand og beskyttede ved et Dække af
Mursten paa Fladen, dog var de fra Værket udgaaende Kab
ler gennem Værket og i selve Gothersgade ligesom alle Kab
lerne i Gothersgade, Østergade og Købmagergade juteom-
spundne Rlykabler nedlagte i Retonkasser fyldte med Sand.
Udgravning for Kabler og Kasser for senere Retablering af
Gadebelægningen var en særlig Entreprise udenfor Kontrak
ten med Siemens.
Maskinsalen præsenterede sig smukt, da den var færdig.
Afdelingsarkitekt Clausen, som for Stadsarkitekten havde fo-
restaaet Ryggearbejdet, havde i et Kloster fra en Rejse til Ita
lien taget Ideen til den smukke Dekorering af Loftsbjælkerne,
10